En 2,5 meter drone er velegnet til at simulere førerløse fly - og må gerne skydes ned!
På Sjællands yderste odde kæmper en lille enhed af tekniknørder med at holde deres små fly på vingerne, så de kan blive skudt ned. Værnsfælles Drone-element (VFD) mener selv, at de har meget at tilbyde de tre værn.
De holder til helt derude, hvor selv kragerne for længst er vendt om. På et forblæst og råkoldt sted ved navn Søværnets Våbenkursus. Hjemsted for al søværnets våbentekniske uddannelse.
- Vi blev værnsfælles for et år siden. Før det var vi en ren søværnsenhed, der fløj droner for skibene. Men nu forsøger vi at brede os mere ud, da vi mener, at vi kan være til gavn for både hæren og flyvevåbnet -, siger chefsergent Helge Andersen, der er leder af den otte mand store enhed.
Søværnet har brugt fjernstyrede droner i træningen siden 1956. Forsvar mod fly har altid haft høj prioritet på skibene. En af de ting dronerne bruges til er at flyve forskellige angrebsprofiler, så mandskabet kan øve sig i at forsvare sig mod angreb.
- Nu har vi fået et helt nyt opgavekompleks. Vi kan flyve for at træne Stinger-skytter eller med i baner, som kan simulere missilangreb mod skibe. Samtidig er vi blevet mobile med vores udstyr, så vi kan drage ud i Europa og støtte enheder på øvelser, hvis der er nogen, der har behov for det -, forklarer Helge Andersen.
Handymen i tjeneste
Soldaterne i VFD, der kommer fra søværnet og flyvevåbnet, får lov til at bruge deres kreative evner i hverdagen.
- Min holdning er, at hvis de har nogle gode ideer, vi kan bruge, så får de lov til at arbejde med det. Og den indstilling har båret frugt flere gange. En af de ting vi netop er ved at lægge sidste hånd på, er at sætte et videokamera i en af dronerne. Forsøg har faktisk vist, at det fungerer rimeligt godt. Vi kan sætte en drone op og få billederne hjem -, fortæller Helge Andersen.
Ideen med kameraet var noget, der opstod blandt folkene, som så gik i gang med at eksperimentere.
Og netop rollen som discount-Tårnfalk er et eksempel, som chefsergenten gerne vil udbrede.
- Vi var ovre og flyve i Oksbøl for et stykke tid siden. Rygterne ville efterfølgende vide, at en enhed troede, at den var blevet overfløjet af en UAV (ubemandet fly der tager billeder - red.). Det fik chefen til at lave om på sine troppedispositioner, siger Helge Andersen smågrinende.
Han mener, at det stort set kun er fantasien, der sætter grænserne for, hvordan dronerne kan få en rolle i uddannelsen af soldaterne. En drone i UAV-rolle kan eksempelvis bruges som et relativt billigt øvelsesindslag i en bataljons stabsarbejde ved planlægning af operationer.
- Selvfølgelig spiller vi slet ikke i samme liga som Tårnfalken. De har en Rolls-Royce, mens vi kører en gammel Skoda. Til gengæld har vi nogle kvaliteter som eksempelvis pris og fleksibilitet, der betyder, at vi nemmere kan bruges i dagligdagen, da vi kan udfylde flere roller, forklarer Helge Andersen.
Nemt hjælpemiddel
VFD råder over to forskellige typer droner. Den store model er en 2,5 meter lang, GPS-styret flyver, der kan udstyres med forskellige instrumenter. Hvis der skal trænes Stinger-skytter, kan man sætte en varmekilde i næsen, så den bliver et bedre mål.
Derudover har elementet nogle mindre fly, som dem man kender fra hobbyforretningerne.
Som uddannelsesinstrument har dronerne nogle fordele.
- Dronerne er fjernstyrede fly, så der er restriktioner, vi skal overholde. De store droner kan gå op i seks kilometers højde, så vi skal afmelde luftrummet, når vi er i luften. Men alligevel kan vi operere mange steder uden de store problemer. Eksempelvis i et øvelses- eller skydeterræn hvis der er nogen, der ønsker det - forklarer Helge Andersen.
I modsætning til storebror Tårnfalk stiller droneflyvning ikke så store krav til operatørens uddannelse.
Man skal have kendskab til grundlæggende flyvetekniske forhold, men de mere komplicerede flyveregler er ikke nødvendige.
Flyet skal ikke hjem
Dronernes oprindelige opgave var, i modsætning til alle andre fly, ikke at vende hjem. Meningen er, at de skal skydes ned. De store droner kommer i ilden, når søværnets kanoner skal trænes i at skyde fly og missiler ned. Når soldaterne på landjorden skal lære at bruge deres maskingeværer mod truslen fra luften, får de fornøjelsen af at skyde mod en lille drone. Dels er den sværere at ramme, dels koster en stor drone 225.000 kr. pr. styk. Så selvom VFD har fået flere ressourcer, så sætter økonomien stadig grænser for galskaben.
- Hver gang vi sender en drone op som luftmål, så står vi lidt og håber, at den ikke kommer tilbage igen. Vi vil faktisk hellere have, at skytterne, uanset om de skyder med kanoner missiler eller maskingeværer, rammer målet. Så har vi været med til at give dem en god uddannelse - slutter Helge Andersen, mens en 76 mm kanon i baggrunden brager fire skud af mod en drone der, med en lyd som en symaskine på anabolske steroider, racer ind mod kysten.
Kilde: Forsvaret nr. 1, marts 2005, udgivet af Forsvarskommandoen.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1820.htm.