| |
Hærens nye artilleripejleradarsystem er en kæmpe forbedring, der kan bruges til kontra-skydning, finde udvalgte skydende våbentyper og dokumentere krigsforbrydelser.
- Det er som at komme fra en gammel udtjent, rusten Volvo Amazon og sætte sig i førersædet i en fabriksny Volvo S80 med lædersæder og aircon, siger Joachim Larsen og Yacine Rouainia samstemmende om Arthur, der er forsvarets nye artilleripejleradarsystem. Systemet består af otte selvstændige artilleripejleradarsystemer. Hvert system er monteret på et køretøjer, der hver især er opkaldt efter en af ridderne fra Kong Arthurs runde bord
Arthur kan med to mand erstatte 12-15 mand, der skulle ligge og observere fjenden ude i terrænet, siger Yacine Rouainia, der har arbejdet med radarer siden 1988. Han er overkonstabel af 1. grad. Hans overordnede er kaptajn Joachim Larsen, der er chef for stabs- og målopklaringsbatteriet i Sjælsmark ved Hørsholm.
Mere præcis på lange afstande end lydmålinger
Arthur er et elektronisk artilleripejlesystem, der lokalisere fjendens morterer, raketkastere og artilleri på store afstanden med meget stor præcision.
- Tidligere brugte vi lydpejling til lokalisering af fjenden, siger Yacine Rouainia. Dengang havde vi nogle mikrofoner, der lå på jorden. Med dem kunne vi så fastlægge fjendens positioner ved at lytte os frem til, hvor et skud kom fra. Systemet var meget ressourcekrævende og ikke særlig pålideligt, så det begyndte man at udfase i midten af 90´erne.
Den teknologiske udvikling er nu så fremskredet, at man kan finde granater hurtigere og med en større præcision.
Princippet i en radar er, at den udsender en radarstråle, der udsender noget effekt. En lille del af denne effekt bliver reflekteret efter, den har ramt en flyvende granat. Signalet, som kommer tilbage til radaren, bliver så opsamlet og behandlet.
Den nye radar er "blind" ud til tre kilometer, men derudover har den en rækkevidde på op til 40 km.
- Arthur kan pejle op til otte mål ad gangen. Hvad enten det er artilleri, morterer eller raketkastere, fortæller en begejstret Joachim Larsen.
- Og den kan finde 100 mål i minuttet, hvor vi tidligere med lydpejling kunne lokalisere ét mål på to minutter. Ud over hurtigheden er den så også i stand til at give os en rapport med, hvad det er for et våben, der er blevet skudt med.
Alt i alt er det en 200 ganges forbedring, supplerer Yacine Rouainia, og fastslår:
- Hvis der så tilknyttes nogle ubemandede fly til Arthur, er vi på højde med englænderne og amerikanerne, når det gælder målopklaring. Under Golfkrigen havde amerikanerne koblet deres type pejleradarer sammen med en amerikansk raketkaster. Så når irakerne havde affyret ét skud mod en amerikansk stilling blev affyringsstedet straks lokaliseret af amerikanernes pejleradarer, som så automatisk kunne sende et signal til den amerikanske raketkaster, der skød direkte på den irakiske raketkaster. Til sidst turde irakerne ikke skyde mod amerikanske stillinger, fordi de vidste, at amerikanerne takket være deres pejleradarer kunne ramme den irakiske stilling, sekunder efter den irakiske granat var afskudt.
- Vi kan i princippet gøre det samme, men i virkeligheden ville vi nok have en menneskelig styring på, siger Joachim Larsen.
Fokus på udvalgte våbentyper
Arthur har også et prioriteringssystem, hvor brugeren kan fortælle radaren, hvad den skal koncentrere sig om.
- Det ville f.eks. have været en hjælp i Sarajevo i 1995, hvor enhederne vidste, hvor artilleriet og raketterne stod. Men problemet var mortererne, siger Joachim Larsen.
- Hvis jeg havde været dernede i ´95 med Arthur, kunne jeg havde fortalt radaren, at vi kun skulle pejle morterer. Så kunne vi finde de otte morterer, der skød, selvom modstanderen samtidig skød med både raketter og artilleri.
Krigsforbrydelser kan dokumenteres
Systemet kan også bruges til at retsforfølge krigsforbydere med. På Balkan er der eksempler på, at muslimer har skudt på muslimer og serbere har skudt på serbere for at skabe splid og had.
Med Arthur har forsvaret nu et system, der lokalisere morterer, raketkastere og artilleri med ganske få meters nøjagtighed, hvilket har meget stor efterretningsværdi i afklaringen af, hvem der f.eks. har skudt på børn eller skoler.
Forbedret præcision
Arthur kan dække et område eller har en søgesektor på 1600 TS, hvilket svarer til en vinkel 90 grader. Systemet, der er lavet af Ericsson, kan også begrænse søgeområdet til at være på 45 grader. Dermed er søgeområde er mere koncentreret.
- Præcisionen er også helt i top, fastslår kaptajn Joachim Larsen og overkonstabel Yacine Rouainia. Det bedste resultat, vi har opnået med Arthur, er 16 meters nøjagtighed, hvor vi med lydpejlinger kunne have en præcision på ca. 100 meter, men den kunne sagtens ligge oppe på 200-300 meter. Så nu føler det som om, vi sidder bag rattet på en herregårdsvogn.
Kilde: FOV.dk/...
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1818.htm.