lør. 12. mar. 2005
Mens canadisk forsvar brugte mindre end fem måneder på at få ubemandede fly i luften i Afghanistan, er dansk forsvars fly efter næsten ti års tilløb ramt af flyveforbud og mangel på teknikere og reservedele.
- Pas godt på det. Det har været dyrt, formanede forsvarschef Jesper Helsø, da han ved en parade i Borris øvelsesterræn for snart tre år siden overdrog forsvarets nye spionfly til hæren.
Men han talte for døve øren. I hvert fald er de små ubemandede overvågningsfly ti gange blevet ramt af uheld, som har medført nødlandinger og i et enkelt tilfælde et havari. To gange er flyene blevet ramt af flyveforbud, senest i februar i år.
Ifølge Flyvertaktisk Kommando, der har det sikkerhedsmæssige ansvar for flyene, bliver det tidligst klar til indsættelse næste år. Til den tid kan flyet samtidig fejre ti års dagen for beslutningen om at anskaffe det franskbyggede fly, der på dansk kaldes Tårnfalken.
Formålet med Tårnfalken var i 1996 at deltage i en krig mod russerne. Selv om Muren var faldet i 1989, tænkte både politikere og officerer stadig på den kolde krig, når forsvaret købte ind. Tårnfalken skulle derfor bruges til at hjælpe artilleristerne med at sende deres 155 mm granater præcist ned i hovedet på russerne.
Russerne kom aldrig, men det gjorde Tårnfalken. Og de i alt 12 små fly kan også bruges til meget andet end at kigge efter russere. En af de oplagte opgaver er at kontrollere den omgivende ørken omkring den danske lejr Camp Danevang i Irak, hvorfra der jævnligt affyres raketter mod den danske lejr og naboerne i den britiske lejr. Men flyet er stadig ikke erklæret operativt, og kan altså ikke bruges i virkelige operationer.
I sommerhalvåret duer Tårnfalken dog slet ikke i dagtimerne i Irak eller i andre varme lande. Da flyet er anskaffet til brug i europæisk klima, kan det ikke klare mere end 39 grader. I Irak er temperaturer over 50 grader om dagen ikke usædvanlige.
Heldigvis kan flyets infrarøde kamera se om natten. Men hvis himlen er skyet, er Tårnfalken blind som en muldvarp, for den særlige SAR-radar, som kan se gennem skyer, er endnu ikke udviklet. Hænger skyerne lavt, må Tårnfalken flyve endnu lavere. Det begrænser udsynet og øger samtidig flyets sårbarhed. Det bliver nemmere at opdage og skyde ned.
Hurtigt canadisk forsvar
Tårnfalken er heller ikke ideel i et bjergrigt område som Afghanistan, hvor forsvaret også opererer. Flyets motorkraft er begrænset, og Tårnfalken kan ikke komme på vingerne, hvis startstedet ligger mere end 1.500 meter over havet.
Det canadiske forsvar, der har indkøbt samme flytype, gennemførte omkring 100 flyvninger i netop Afghanistan, og mistede fire fly, der blev mere eller mindre ødelagt ved hårde landinger og styrt. Men canadierne brugte kun fire en halv måned fra indkøbet til det første fly var på vingerne over Kabul i operation. Dansk forsvar afgav købsordren på sine fly i februar 1999 og stadig ikke er klar til at bruge dem i internationale missioner.
Stabschefen i Flyvertaktisk Kommando, oberst Per P. Olsen, medgiver, at forsvaret har brugt meget tid på de ubemandede fly.
- Under den kolde krig regnede vi med, at vi i tilfælde af en krise eller krig ville få ressourcer til at få våbensystemerne gjort klar i en fart, hvis det blev nødvendigt. Men nu kræver man, at systemerne skal være klar, straks når en købskontrakt er underskrevet. Det har taget tid for os at erkende den ændring, og det krav rider os som en mare, siger han.
Han kender ikke detaljerne i den canadiske operation i Afghanistan og kan ikke forklare, hvordan de har båret sig af med at sende flyet i luften mindre end fem måneder efter købet.
- Det er jo sådan, at hvis man er tvunget til at bruge en eller anden kapacitet her og nu, så kan man gøre det med nogle begrænsninger. Det kunne vi også gøre, siger han.
- Men vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene. Set i bagklogskabens lys har Tårnfalken været mere kompliceret, end vi troede. I salgsbrochurerne så det nærmest ud som om vi kunne sætte en værnepligtig til at flyve det. Men du behøver ikke at være professor for at se, at der har været og er tekniske problemer, tilføjer han.
Hvert fly koster 15 mio. kr. Hertil kommer udgifter til kontrolvogne og andet udstyr på jorden, som bringer den samlede udgift op på 400 mio. kr.
Kilde: berlingske.dk/...
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1809-Taarnfalken--taarnfalken-ramt-af-uheld.htm.