Morgenavisen Jyllands-Posten bragte 23.2.2003 en artikel om klyngebomber, hvoraf fremgik, at det danske forsvar råder over et ukendt antal klyngebomber, hvilket i artiklen blev kaldt på kant med internationale konventioner.
Dette begrundedes med udtalelsen fra formanden for Norsk Folkehjælps mineenhed Per Nergaard. Han henviser til, at klyngebombers egenskaber på mange områder minder om de antipersonellandminer som Ottawakonventionen forbyder, konventionen, der blev vedtaget i Ottawa i december 1997.
Danmark har sammen med nu mindst 135 andre stater ratificeret nævnte konvention i 1998 (og unilateralt allerede i 1996 afstået fra brug af landminer).
Men Danmarks forsvar råder fortsat over et ukendt antal Mk.20 Rockye klyngebomber. Forsvarskommandoen har dog aktuelt godkendt at stoppe vedligeholdelsen af disse, og fjerne dem fra listen over våben flyvevåbnet stadig kan gribe til. De vil dog fortsat være på lager.
En klyngebombe nedkastes oftest fra fly. Den (danske) indeholder 247 minigranater, der frigøres fra bomben under faldet, og spredes over et område som en stor fodboldbane. Problemet er, at 5-15 % af disse smågranater slet ikke detoneres før de udsættes for en mekanisk påvirkning, ofte en ganske ringe. Derfor kommer de til at virke som de forbudte antipersonelminer, og derfor kan de rubriceres som sådanne. De har da også vist sig hvert år at dræbe og lemlæste hundredvis af civile, og især uforsigtige børn. Et særligt problem er, at de ofte forveksles med de gule nødhjælpspakker, der har været nedkastet.
I byen Herat i Afghanistan, hvor amerikanerne hævdes at have ramt ved siden af de militære mål, menes ca. 2500 ueksploderede minibomber at lure. I Laos anslår FN, at der fortsat befinder sig 500.000 tons ueksploderet ammunition. Efter Golfkrigen regnedes oprydningsbehovet at omfatte mellem 300.000 og 500.000 minibomber. 1600 civile er hidtil dræbt og 2500 såret af ueksploderet klyngeammunition.
Af alle civile dødsulykker som følge af miner og andet eksplosiv efter Kosovokampagnen blev 31,6 % dræbt af klyngebomberne mod 12,9 % af landminer.
Menneskerettighedsorganisationer som ãHuman Rights Watch" og ãDen Internationale Kampagne for Forbud mod Landminer (ICBL)" mener, at forbud skal indskrives i Ottawakonventionen.
Det danske forsvar afviser at afskaffe sine klyngebomber.
Stabschef på Flyvertaktisk Kommando, oberst Søren Falk-Portved udtaler, ifølge ovennævnte artikel, at ãskal vores klyngebomber skrottes, må det ske i en takt, så vi ikke kommer til at mangle våben, hvis hjemlandet skal forsvares É og afskaffelse og destruktion er i øvrigt også et økonomisk spørgsmål".
Per Nergaard, fra Norsk Folkehjælp, kalder brugen af klyngebomber for ãmoralsk forkastelig".
Nylig har Stortinget i Norge pålagt den norske regering at give aktiv støtte til tiltag, der internationalt forbyder brug af klyngebomber, og samtlige norsk forsvars 755 klyngebomber, af samme model som de danske, er nu under destruktion.
Af en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten 24.2.2003 nævnes: mens oppositionen entydigt kritiserer forsvaret for at beholde et hemmeligholdt antal klyngebomber, mener regeringspartierne og Dansk Folkeparti, at de kontroversielle bomber er gode at have i baghånden, og efter Jyllands-Postens omtale af sagen kræver Socialistisk Folkeparti, at flyvevåbnet bliver pålagt at skrotte klyngebomberne.
Det fastslår partiets forsvarsordfører Villy Søvndal, der desuden vil bede udenrigsminister Per Stig Møller om at arbejde for et internationalt forbud, som Norge har gjort det. Socialdemokratiet og de radikale har sympati for synspunktet. Men det danske forsvar afviser - stadig ifølge artiklen - at afskaffe bomberne.
Også de radikales Morten Helveg Petersen er bekymret, og vil bede forsvarsminister Svend Aage Jensby analysere, om bomberne strider mod ånden i de internationale konventioner. Ligesom han ønsker opgjort hvilke andre våben forsvaret eventuelt råder over som er på kant med konventionerne.
Her nævnes relativt nye raketkastere til klyngebomber.
International Physicians for the Prevention of Nuclear (IPPNW) og den danske afdeling heraf, Danske Læger mod Kernevåben (DLMK) har i flere år beskæftiget sig med landmineproblemet og er helt enige i synspunktet, at klyngebombernes minigranater kan sidestilles med landminer, de rammer ofrene, ofte civile, vilkårligt, og et forbud internationalt bør indskrives i Ottawa-konventionen, forbudet mod landminer. Vi vil i DLMK bede udenrigsministeren og forsvarsministeren om at arbejde herfor, dermed også destruktionen af det danske lager.
International Campaign to Ban Landmines indskærper angående lovgivningen vedrørende landminer: ãdisse love skal angå alt hvad der fungerer som en antipersonel landmine, såvel som dele og teknologi til sådanne".
Kilde: Læger mod kernevåben.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1803-155-mm--klyngebomber.htm.