CS-bladet belyser i en artikelserie de menneskelige aspekter ved forandringerne i forsvaret i forbindelse med forsvarsforliget. Denne gang er turen kommet til Sjælsmark, hvor personellet bliver hårdt ramt gennem lukningen af tjenestestedet.
Oversergent Søren Ved Laursen, tjenestegørende ved KAR. Han gik ind i forsvaret i 1990, men har dog været ude et år i den periode. Han er elektriker af uddannelse, fik tilbudt 60-års ansættelse i 1995, han er gift og har 2 børn plus 2 børn på deletid. Hustruen er ansat på Hillerød Sygehus, og selv er han forsyningsbefalingsmand på Vedligeholdelsescentret:
- Jeg tegnede kontrakt, fordi det dengang stod sløjt til i det civile. Samtidig kunne jeg lide forsvaret. Og det kan jeg stadig, for det er en god arbejdsplads med gode kolleger. Så jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg gik ind i hæren.
- Hvad angår fremtiden, så aner jeg p.t. ikke noget om den. I øjeblikket fortæller man familien, at man ikke ved noget! (de andre 3 bakker op og er utilfredse med den manglende information). Men vi ved, at vi skal lukke.
- Varde er ikke min første prioritet. Jeg har snakket med familien om det, og når der bliver åbnet op, søger jeg til Vordingborg, blandt andet af hensyn til min kones arbejde. Vi er dog enige om, at hvis det skulle blive resultatet, så vil familien med til Jylland for at prøve det af.
- Jeg har været udsendt 2 gange (hele gruppen går ind for udsendelseslængder på 4 måneder og bakker op om tankerne om familiestøttecentre, som de kalder geniale!)
Sergent Frederik Jensen er 29 år gammel, han har været i forsvaret i 8 år (har været ude i 1½ år), han er på 35-års kontrakt og er ikke gift:
- Jeg ville gerne i forsvaret og søgte ind ved Dronningens Livregiment men kunne ikke få kontrakt på grund af et forsvarsforlig.
Derefter kom jeg via DIB«en til Sjælsmark og Luftværnet.
- Umiddelbart vil jeg gerne blive, men der er ikke nogle 60-års kontrakter at se. Min første prioritet er at blive på Sjælland, men hvis jeg befales til Jylland, så tager jeg af sted. Det er også min hensigt at bruge CU«en, når den tid kommer, alt andet vil være åndsvagt.
- Jeg synes om at være i forsvaret, men jeg mener også, at ledelsen glemmer personellet - at det er mennesker, det handler om og at man ikke bare kan flytte rundt med dem. Selv har jeg lige fået en stilling på Sjælland for resten af min kontraktperiode, men jeg føler for kollegerne og kan forstå deres frustrationer.
Oversergent Anders Jakobsen er 28 år gammel, han har været i forsvaret i næsten 9 år, med en kort pause efter værnepligten. Han er gift og har 2 børn, og ægtefællen er nyuddannet inden for kommunikationsbranchen (med russisk som speciale):
- For mig ville det ikke være nogen god idé at flytte til Varde, for min kone kan ikke få job derovre. For mig er det vigtigste geografisk stabilitet, og jeg kunne sagtens overveje at forlade forsvaret. Jeg er gift med min kone, ikke med forsvaret. Det er familien, der kommer først, og intet job er vigtigere end familien.
- Jeg trak oprindeligt frinummer, men søgte ind for at se, hvad det her var for noget. Derefter blev jeg værnepligtig sergent, og gik derefter ud. Men derefter søgte jeg ind her og har været glad for at være her, for det er et spændende og afvekslende arbejde. Men de sidste par år har ikke været så gode. Vi har ofte skiftet chef, og de er alle i gang med karrieren. Det giver for lidt plads til de bløde værdier og til personalepleje, og det skal der være plads til. Man burde sikre, at chefer og næstkommanderende var der mindst 2 år ad gangen, så der ikke blot tages hensyn til officerernes karriere.
- Det var også mærkeligt, at vi fik en ny regimentschef et år før tiden. Han lukker os uden at kende noget til os. Det viser igen, at de bløde værdier mangler. I det hele taget mangler der opbakning fra regimentet. Indstillingen synes at være, at hvis vi ikke vil med til Varde, så er det bedre, vi selv siger op.
- Jeg er stadig glad for at være i forsvaret, når man tager situationen i betragtning. Men jeg bliver nok ikke pensioneret her. Jeg regner med at tage CU om 3-4 år og så sige farvel til forsvaret.
- Hvis det skulle være, tager jeg gerne til Jylland på ½ års tjeneste. Men det har KAR sagt ikke er muligt. Og hvis jeg beordres derover, så er det farvel til forsvaret og en velkomst til CU. Det hænger også sammen med, at min kone vil få langt den største indtægt i familien - og den indtægt kan hun ikke sikre sig i Jylland. Så for mig er Slagelse noget af det, der geografisk er sydligst.
- Jeg har været udsendt én gang, i 1998 med SFOR 6. Og det er ikke fordi, jeg ikke vil udsendes igen, men jeg vil gerne vente, til børnene bliver et par år ældre. Og for mig vil det ikke betyde noget at blive overført til et andet værn, den geografiske placering er den vigtigste. Den holdning deles af min kone. Og hun er ikke interesseret i, at jeg tager til Jylland
Seniorsergent Peter Treldal er 38 år gammel og har været i forsvaret siden 1985. Han har dog været ude et par år og er uddannet tegner. Han er gift og har 2 børn.
- Jeg meldte mig frivilligt i 1985, fordi jeg gerne ville være soldat - og det har været mit ønske lige fra jeg var en lille dreng. Jeg har været ved KAR og ved HAS (Hærens Artilleriskole), og min familie har dybe rødder i artilleriet. Min morfar, min farfar og min oldefar var alle artillerister, mens min far faldt lidt uden for ved at være i flyvevåbnet. (men dog i luftværnet).
- For mig har tiden i forsvaret været god tid, men aktuelt befinder vi os i det store intet. Vi ved ikke, om vi er købt eller solgt, og det er frustrerende både her og derhjemme. Og det eneste alternativ, ledelsen taler om, er Varde. Det her har åbnet mine øjne for at lave noget andet end at være i forsvaret - men jeg har stadig lyst til at være soldat.
- Min prioritet er tjeneste på Sjælland, ligegyldigt på hvilket tjenestested eller i hvilket værn. Men jeg er ikke parat til at flytte min familie én gang til. Sidst jeg gjorde det, var der ikke støtte noget sted. Og opholdet i Varde var meget hårdt for min familie
- Hvis jeg får at vide, at jeg skal have Varde som fast tjenestested, så siger jeg op. Men jeg satser på andre alternativer end Varde og tror på, at nogle har overblikket, som går på alle de ressourcer, vi har at tilbyde.
- Jeg regner med muligheder gennem PGP«en, og håber på, at de ikke vil smide alle de ressourcer bort. Men jeg har lovet mine børn ikke at flytte, så de skal skifte skole. Vi er omkring 40, ved regimentet, der ikke er interesseret i at flytte til Jylland. Og vi føler, at regimentschefen har trådt lidt på os for at få os til at sige op. Yderligere har soldaterne ved KAR fået at vide, at kun officererne kan få de fordele, der ligger i midlertidig forflyttelse. Det har personelofficeren ved KAR fortalt den 2. august.
Kilde: CS bladet, oktober 2004.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1797.htm.