
Sjælsmark i lukningens tegn.
Chefsergent Axel H. Schollert er afdelingsformand for SFO-Hæren på Sjælsmark kaserne og har dermed situationen med nedlæggelser og flytninger tæt inde på livet. Det var nok ikke helt uventet, men alligevel et voldsomt slag i Sjælsmark, da det blev klart, at det nye forsvarsforlig betød lukning af kasernen.
- Depressionen har lagt sig over hele kasernen, og folk er ved dårligt humør, fortæller han.
- Så stemningen er trykket på heroppe, og stort set alle er i gang med at hytte eget skind. Vi er ca. 70 befalingsmænd, og et godt tegn på indstillingen heroppe er, at mindst 40 af disse ikke ønsker at flytte til Jylland.
- Jeg har en tyrkertro på, at man arbejder på at finde plads til alle i det geografiske nærområde. Men jeg er skuffet over, at når man indkalder al folket til et møde ved Livgarden, så viser det sig, at alle gode stillinger var besat. Der var intet at komme efter.
- Tonen mellem kollegerne er god. Sergentgruppen forsøger at holde sammen. Men mange forhører sig om mulighederne uden for og vil gerne høre mere. Ledelsen mener dog, at den kan styre den proces og ønsker ikke at inddrage medarbejderne. Derfor har den blokeret for vore tiltag.
- Generelt forsøger kollegerne at hjælpe hinanden, fortsætter Axel Schollert.
- Men mange søger ud til civile stillinger, og flere har allerede forladt stedet. Og nogle af dem har forsvaret ofret meget på i uddannelsen. Efter min mening er det et kæmpeproblem, at de mennesker, der for manges vedkommende tilhører en ekspertgruppe og er i alderen 35- 45 år, går ud af forsvaret.
- Et af eksemplerne på misbrug af personlig kompetence er en oversergent, der har arbejdet 3 år ved SHAEPE i Mons. Her han siddet tæt på SACEUR og fået en stor viden om systemet. Han har nu forladt forsvaret, og man har dermed uden videre sagt farvel til al hans viden og ekspertise.
- Men hvad er der så at byde folk? De ved ikke, hvad de har at gå over til og frygter, at ændringerne sker hen over natten.
- Her på Sjælsmark føler vi, at informationsniveauet ikke er særlig højt. Regimentschefen, oberst Mogens Andersen, mener, at jo før kasernen lukker, jo bedre. Og efter vor mening gør han ikke særlig meget for at hjælpe folkene her. Blandt andet skaffer han ikke kontakter med det lokale erhvervsliv eller har mødtes med dem for at skabe opmærksomhed om den kvalificerede arbejdskraft her.
- Da vi selv i afdelingen afholdt et større kontaktmøde med erhvervsliv og diverse eksperter om mulighederne på det lokale arbejdsmarked, fik vi godt nok tjenestefri til mødet. Men der var ingen repræsentanter fra ledelsen til stede, slutter Axel Schollert
Kilde: CS bladet, oktober 2004.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1796.htm.