søn. 27. febr. 2005
HMAK står foran storindkøb.
| |
søn. 27. febr. 2005
HMAK står foran storindkøb. |
Fremtidens danske hær bliver mindre og mere professionel. Det samme gør deres materiel. I år køber hæren nyt materiel for omkring 3,7 milliarder kroner. På indkøbslisten står avancerede infanterikampkøretøjer og automatiske kanoner. Computere og aircondition er et must.
Den danske hær skal helt bogstaveligt på powershopping i år.
Indkøberne fra Hærens Materielkommando i Hjørring tripper i øjeblikket foran de internationale våbenproducenters udstillingsvinduer. I lommen har de 3,7 milliarder kroner til at shoppe for, heraf en milliard i kontanter alene i år.
På indkøbssedlen står kraftfuldt materiel, som skal forsyne fremtidens meget mindre men mere professionelle hær, som får brug for panser i næverne og højteknologi foran øjnene.
Det nye forsvarsforlig betyder nemlig et farvel til størstedelen af den gamle mobiliseringshær. Tilbage bliver reelt kun en enkelt brigade med omkring 5.000 mand plus en uddannelsesbrigade og supplerende specielle enheder.
Det vil give hæren et betydeligt anderledes udseende og meget mere moderne udstyr. De gamle selvkørende kanoner fra 1960´erne forsvinder sammen med Leopard 1-kampvognene. Afløseren hedder meget muligt Bofors Archer, som er under udvikling og ventes klar til produktion i 2008. Danmark deltager med 120 millioner kroner.
- Det er klart, at sådan en bruger man ikke til fredsstøttende opgaver, men til opgaver, hvor det virkelig sner, siger majoren, der koordinerer indkøbslisten, Carsten M. Møller.
Og dosmersedlen til shoppingturen viser, hvad den lille, men effektive danske hær skal kunne i fremtiden.
Ud ryger våbensystemer, som blev indkøbt for milliarder langt op i 1990´erne, og som var beregnet til kamp mod en stor og konventionelt angribende hær.
Ind kommer få, men effektive præcisionsvåben, som samtidig giver stor sikkerhed for soldaterne.
De moderniserede Leopard 2A5 kampvogne får selskab af et infanterikampkøretøj, som Danmark ikke har haft før.
De velkendte firkantede bæltekøretøjer, kaldet pansrede mandskabsvogne, har hæren alt for mange af. Omkring 650 er der. Godt 250 af dem har fået en gennemgribende modernisering, resten skal hæren af med. De afløses af infanterikampkøretøjet og af en moderne pansret mandskabsvogn, Piranhaen, som kører på hjul og er langt bedre egnet til pansret patruljering og transport.
Piranhaen er allerede uundværlig i Irak, og Hærens Materielkommando har for nylig bestilt yderligere 91 stk.
- Hæren skal forberedes til at deltage i first-in operationer, forklarer materielkommandoens chef, generalmajor Henrik Dam. First in betyder at gå i spidsen i en operation som f.eks. besættelsen af Irak. Det er hele meningen med moderne kanoner.
Lidt til hverdagsbrug
Men hæren er også til triviel hverdagsbrug.
Så på indkøbslisten står også et komplet udstyr til en ny lejr med satellitkommunikation, edb-netværk, el-generator - som kan fjernstyres fra Danmark - og køkkener i containere, frysecontainere til mad, telefonsanlæg og containere til vandrensning. Og meget andet, som man ikke lige kan købe med få dages varsel.
Til hverdagen hører også de helt lette firhjulstrukne biler - jeepens afløser - den tyske Mercedes Geländewagen, bare kaldet GD´er.
Hæren har netop købt 2.000 af slagsen, en del af dem letpansrede, og Hærens Hovedværksted klargør omkring 60 om ugen til soldater ude og hjemme.
GD´eren har været brugt i dansk forsvar i mange år, og er en slidstærk succes. Men selv simple køretøjer som en GD´er bliver mere og mere elektroniske. Netværksbaseret krigsførelse er nøgleordet. Flyvevåbnet og Søværnet har været i gang med den udvikling i mange år - med systemer, hvor oplysninger om egne og fjendtlige enheder svirrer mellem enhederne pr. dataoverførsel, og måludpegning og skudordrer foregår elektronisk.
Hvor elektronikken sørger for, at man ikke skyder på sine egne, og hvor cheferne har real time overblik over, hvad der foregår.
Teknologi tager over
Hæren har haltet bagud. Men med langt færre og mere professionelle enheder er det blevet realistisk for dem på jorden at komme med.
Det nye ektroniske udstyr skal selvfølgelig stadig vedligeholdes, og det kræver nye specialister. Den tid er forbi, hvor Hærens Hovedværksted brugte hovedparten af sine folk til at skrue på hjul og motorer. I dag er hovedparten af de faglærte på Hærens Hovedværksted ikke motormekanikere, men elektronikmekanikere, og efteruddannelse er ifølge chefen, Poul Møller, en stor post på budgettet i de kommende år. Hovedværkstedet er af samme grund netop som de første i forsvaret kvalitetskontrolleret med et ISO 9001-2000 certifikat.
Mennesket, det handler om - soldaten - bliver også mere og mere teknologisk. I dag er danske soldater i international mission ofte udstyret med natkikkert monteret på hjelmen og laserlys - en laserpointer - på sit våben. Det røde laserlys markerer med en plet på målet, hvor soldaten sigter og rammer, hvis han trykker af. Han har en radio med øresnegl og taleknap monteret på våbnet, så han kan tale med sin gruppe uden at slippe våbnet. Men det er kun en begyndelse.
Fremtidens soldat får meget tænkeligt et videokamera på sin riffel med forbindelse til et kamera foran øjet - så kan han sigte og skyde om et hjørne eller over en mur uden at eksponere sig selv. Han får måske en vest og en hjelm med sensorer, som registrerer hans fysiske tilstand - er han tørstig, træt - og hans psykiske velvære. Via sveden på panden og radioforbindelse hjem kan man aflæse, hvor stresset han er. Og så videre.
Hæren afprøver i øjeblikket i Irak et amerikansk system, Blue Force Tracker, som via satellit fortæller operationsrummet i Camp Danevang, hvor 14 af styrkens køretøjer befinder sig. Men på budgettet står 50 millioner kroner til afprøvning af mere avanceret udstyr til den fremtidige elektroniske soldat.
Kilde: Berlingske.dk/....
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1794.htm.