![]() |
Et af Forsvarets ubemandede luftfartøjer, fra UAV-batteriet ved Dronningens Artilleriregiment i Varde, nødlandede onsdag aften i terrænet mellem Tarm og Borris Skydeterræn.
Det ubemandede luftfartøj (UAV) fik i går aftes tekniske problemer, da det var på vej til Borris Skydeterræn, efter en træningsmission i Oksbøl området.
UAV´en blev herefter forsøgt fløjet til Borris med henblik på landing der, men UAV´en tabte imidlertid højde i et tempo, så det ikke var muligt at nå frem til det planlagte område.
Der blev derfor foretaget en nødlanding over et øde område vest for Borris Skydeterræn. UAV´en blev straks eftersøgt, men eftersøgningen var meget vanskelig på grund af mørket.
UAV´en blev fundet ved daggry. Landingen var sket som planlagt ved hjælp af den indbyggede faldskærm.
Kilde: HOK.dk.
Læs mere om UAV.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1773.htm.