Afdelingens bomærke
1. Artilleriafdelings logo i sin nuværende udformning blev indført i november 2000, og bæres af afdelingens soldater på jakkens venstre ærme. Mærket forestiller et kronet kanonrør, der refererer til det oprindelige 1. Feltartilleriregiment under hvilket afdelingen blev oprettet i 1880. Det kronede kanonrør går igen i Kongens Artilleriregiments mærke, men i en anden udformning. Den røde baggrund symboliserer at det er den første afdeling.
I f.m. afdelingens 120 års fødselsdag den 1. november 2000 blev der udskrevet en konkurrence blandt det værnepligtige personel om at finde et nyt valgsprog til afdelingen. Valget faldet på: Ingen tvivl, ingen tøven.
I slutningen af 1800-tallet var der en voksende erkendelse af fordelene ved at anvende artilleri i overlegen styrke, hvilket førte til at de gamle traditionsrige batterier samledes i afdelinger. Den 1. november 1880 formeredes 1. Artilleriafdeling af 1., 2. og 3. Liniebatteri og 13. Forstærkningsbatteri (i dag benævnt stabsbatteri). Batterierne var dengang udrustet med 9 cm stålkanoner, som blev trukket af forspand på 6 heste.
Historie
Afdelingen hørte under 1. Feltartilleriregiment, som var garnisoneret på Bådsmandsstrædes kaserne på Christianshavn - det nuværende Christiania - hvor der blev uddannet hver sommer fra maj til oktober, afsluttende med en måneds ophold i Jægerspris.
I 1902 indførtes en ny tysk 75 mm kanon, og organisationen blev ændret med en større afdelingsstab og flere heste. Afdelingen var nu benævnt en let, hestetrukken feltartilleriafdeling.
Første Verdenskrig gik for hæren næsten udelukkende med trættende sikringstjeneste. For afdelingens vedkommende om Værløse og i Dyrehaven.
I mellemkrigsårene lå uddannelsen i faste rammer. Rekrutterne mødte på Bådsmandsstrædes kaserne og trænede på Amager fælled. Senere forlagde afdelingen op til Høvelte fælled, hvor der var mere plads, og uddannelsen sluttede med større øvelser i Jægerspris eller Jylland.
Fra heste til motor
Med hærordningen af 1932 ændredes 1. Artilleriafdeling væsentligt. Hestene blev afløst af motorkøretøjer, som de efterhånden forældede kanoner blev trukket efter. I slutningen af 1930´erne gennemførte afdelingen forsøg med forskellige 105 mm pjecer, men før sådanne kunne anskaffes kom 2. Verdenskrig.
Den 10. april 1940 rykkede en tysk motoriseret maskingeværsbataljon ind på Bådsmandsstræde kaserne, og afdelingen skulle rykke til Avedørelejren, hvorfra det meste af mandskabet hastigt blev hjemsendt. Kort tid herefter måtte afdelingens resterende personel også rykke ud af denne lejr og fik i stedet til huse i Villa Badminton i Hellerup, og senere til Rigensgades kaserne.
Marshall-hjælpen
Efter krigen startede uddannelsen op, og udviklingen tog fart. Først blev afdelingen udrustet med engelske 88 mm kanoner, der havde tjent i Nordafrika og Italien. Derefter kom med Marshall-hjælpen den amerikanske 105 mm trukne haubits, i dag benævnt let felthaubits M/50. I 1954 flyttede afdelingen ud af Bådsmandsstræde og tog den nybyggede kaserne i Sjælsmark i brug.
Snart vurderedes 105 mm granaten at have for lille effekt, hvorfor 1. Batteri (Fløjbatteriet) blev udrustet med den middeltunge 155 mm haubits. Men allerede 3 år efter kom de selvkørende pjecer til landet - amerikanske M109 i sin første udgave - der straks indgik i afdelingen. Med den nye brigadestruktur, hvori der indgår en artilleriafdeling, kom 1. Afdeling til at bestå af to selvkørende batterier med hver seks pjecer, og et middeltungt trukket batteri med otte 155 mm haubits.
Kortere værnepligt medførte stående styrke
Uddannelsestiden blev i perioden stadig skåret ned. Fra 16 måneder over 14 til 12 måneder. Det blev derved vanskeligt at vedligeholde det komplicerede materiel, og i 1973 gled de sidste værnepligtige ud til fordel for en stående styrke af konstabler. I 1983 blev afdelingen, som den eneste i landet, fuldt selvkørende og pansret, da 3. Batteri fik selvkørende kanoner.
Men stående styrker koster mange penge, og flere end der var råd til. Afdelingen blev derfor snart gjort til en ren mobiliseringsenhed tilhørende 1. Sjællandske Brigade. I rammen af 1. Afdeling uddannes der nu værnepligtige til afdelingens batterier samt til trukne batterier, der opstilles til andre mobiliseringsafdelinger. I tilfælde af krig eller krise vil 1. Artilleriafdeling blive fuldt mobiliseret som en middeltung, selvkørende brigadeartilleriafdeling.
Den københavnske arv
Et karakteristisk træk ved afdelingen er den københavnske arv. Vi var de sidste, der forlod byen, og er den enhed, der gennem tiden har haft flest af "stenbroens" sønner blandt sine soldater. Det giver en særlig ånd.
Nok mangler vi den jyske sindighed, grundighed og ro, men vi ejer vildskaben og viljen, opfindsomheden og frækheden. Egenskaber, som ikke har været ganske problemfrie til daglig, men som har skabt gode feltsoldater.
I dag, efter mange generationsskifter, er det vigtigt ikke at glemme vores arv, selvom vores forfædrene batteriers vrinskende heste, knirkende vognhjul, massive kanonkugler og farverige uniformer er skiftet ud med osende dieselmotorer, klaprende bælter, avancerede granattyper og spættede mønstre.
Kilde: 1 AA hjemmeside hos KAR.dk.
Baggrund:
medio 2004: 1. Artilleriafdelings historie
tirs. 26. mar. 2002: KAR: Enheder og personel
tirs. 26. mar. 2002: 1. Artilleriafdeling - i dag ...
tirs. 26. mar. 2002: Hærens Fløjbatteri
tirs. 26. mar. 2002: Nybølbatteriet
tirs. 26. mar. 2002: Batteri Bardenfleth
tirs. 26. mar. 2002: Stabsbatteriet
2002: Et strejftog gennem KAR historie
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1755-1AA--1-artilleriafdelings-historie.htm.