Jeg er tilgået Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland pr. 1. juli 2004, og i forbindelse med min første optræden ved lokalforsvarsregionen, blev jeg spurgt om, jeg ville deltage i et besøg ved vores grænseregion i Tyskland, der skulle afholde en øvelse.Jeg sagde selvfølgelig straks ja, og det blev besluttet, at PL Børge Schmidt, FO (forbindelsesofficer) ved HHD RIBE også skulle deltage i besøget.
Vi vidste ikke ret meget om øvelsen forud for besøget, men vi medbragte den nye O-Plan for LFRS, så der ikke ville være noget, der kom bag på os.
Vi skulle møde i Rendsborg fredag den 28. oktober 2004 kl. 12.00, så det blev aftalt, at jeg skulle hente en tjenestebil i Odense, køre forbi Ryes Kaserne i Kolding og samle PL Børge Schmidt op og derefter køre til Rendsborg, hvor OL Rudy, der er NK/VBK 11 ville tage i mod os.
På trods af lidt halvdårligt vejr med blæst og regn gik turen sydpå problemfrit. Vi brugte turen derned til at lære hinanden lidt bedre at kende, og herunder selvfølgelig tale om de forventninger, som dels vi og dels vores tyske værter måtte have til os og vores udbytte.
Flere VBK´er i et Bundesland
Da vi ankom til Eider Kaserne i Rendsborg blev vi modtaget af OL Rudy, der bød os velkommen, og vi blev præsenteret for to svenske officerer fra Militærdistrikt Malmø, en OL og en MJ, der ligesom os var inviteret til at følge øvelsen. Vi blev herefter præsenteret for CH/VBK 11 OB Hammerschmidt, der i korte træk satte os ind i organisationen for VBK 11 og det overordnede formål med øvelsen.
VBK 11 kan sammenlignes med en dansk lokalforsvarsregion, og den dækker 12 Kreise som vel nærmest kan sammenlignes med de danske kommuner. Da Tyskland er inddelt i en række Bundesländer, som jeg vil sammenligne med amter/regioner er der således flere VBK'er i hvert Bundesland. Militært styres et Bundesland af et Militærdistrikt som således styrer det antal VBK'er der findes i deres område. Militærdistriktet for Slesvig-Holstein ligger i Kiel og således i VKB 11's ansvarsområde.
Fokus for uddannelse: Totalforsvar
I Tyskland er man ligeledes kommet til den konklusion, at der ikke er noget nært forestående militært angreb på tysk territorium, og der sker derfor også en omstrukturering og en reduktion af det tyske forsvar. Den tyske hær skal skæres ned fra tidligere 280.000 mand til 250.000 mand. En transformation, der medfører lukning af kaserner, nedlæggelse af enheder og flytning af personel nøjagtigt som vi kender det fra Danmark.
Sammenlægningen af de tidligere Øst- og Vesttyskland med de deraf følgende økonomiske trængsler spiller også ind. Der er ikke længere de midler til rådighed for det militære forsvar, som der var under den Kolde Krig.
Da VBK 11 stadig har et uddannelsesansvar for de lokalforsvarsenheder, der findes i deres område fastholder man en uddannelsescyklus på fire år, således at man tager tre Kreise hvert år og afholder en lokal/totalforsvarsøvelse.
I erkendelse af, at der ikke er noget fjendtligt angreb nært forestående mod VBK 11's område, besluttede man at lade øvelserne have et mere totaltforsvarsmæssigt tilsnit, således at man ville øve indsættelse af militære styrker ved omfattende ulykker/katastrofer (stormflod, snestorm m.v.) samt terrorvirksomhed.
Politisk godkendelse af militær støtte
Da Tyskland stadig har nogle lig i lasten fra perioden 1940-45 er det i grundloven fastslået, at tyske militærenheder kun må indsættes til forsvar af tysk territorium, og der skal således i hvert enkelt tilfælde, hvor der skal anvendes militære enheder til støtte for det civile samfund eller tjeneste i international tjeneste foreligge en politisk godkendelse forud for indsættelsen.
Det ville så være således, at såfremt de enkelte Kreise havde behov for militær støtte, så skulle der afsendes en anmodning.
Opgaven under denne øvelse ville være, at lade ST/VBK 11 prøve at styre denne tildeling af militære ressourcer til det civile samfund i et miljø styret af fare for stormflod på vestkysten og snestorm i de østlige Kreise. Til dette brug var det opstillet en stab delt i to vagthold med hver sin OL-R som vagtchef. Derudover var der i de deltagende Kreise en indspilsgruppe som var de forbindlesesofficersteam, som VBK 11 udsendte til Kreis'ene. De bestod af en OL-R og to-tre officerer og to-tre stregbefalingsmænd.
Indspil: Behov for mandskab og materiel
Indspilsgrupperne havde en drejebog med forskellige incidents, som de spillede ind til de primære øvelsesdeltagere, som var ST/VBK 11. Her skulle staben vurdere behovet, finde ressourcerne og formidle ordrerne til de underlagte militære enheder.Der var tale om assistanceydelser i form af mandskab til at fylde sandsække, læge og sanitetspersonale til at assistere ved større uheld på Autobahn, helikopterstøtte til evakuering af udsatte/tilskadekommende, personel til afspærring i forbindelse med brande m.v. Opgaver som vi også i Danmark planlægger og arbejder med.
Tysk og dansk system forskelligt
Øvelsen havde haft en opbygningsfase med forværrede vejrforhold siden onsdag den 27. oktober men selve den store indsats skulle så ske fredag og lørdag. Øvelsen blev neutraliseret i tidsrummet fredag den 29. oktober kl. 2200 til lørdag den 30. oktober kl. 0600, dels for at give øvelsesledelsen mulighed for at gå ind og regulere, hvis der var behov for dette men også for at spare indspilsgrupperne og deres samarbejdspartnere ude i Kreis'ene.
Vi blev kørt til besøg hos alarmcentralen hos brandvæsnet i Kiel, hvor vi dels talte med indspilsgruppen og dels fik en gennemgang af alarmcentralen. Alarmcentralen var meget moderne og kunne godt minde om de nye danske 112-centraler der er placeret centrale steder hos politiet. Det tyske system i forbindelse med indsatsledelse er noget forskelligt fra det danske. I Danmark er der en dualistisk ledelse af et skadested, således at Indsatsleder Brand står for den tekniske ledelse af skadestedet og Indsatsleder Politi står for den koordinerende ledelse.
I Tyskland optræder alene den tekniske ledelse på skadestedet i form af Indsatsleder Brand/redningsberedskab og den koordinerende ledelse forestås af kommunale/amtslige embedsmænd. Det skabte en god diskussion om forskellighederne i vores system, om deres fordele og ulemper. Det er et emne, der interesserer mig meget, idet jeg civilt er vicepolitikommissær og vagthavende ved politiet på Frederiksberg og derfor er uddannet som indsatsleder politi.
Dansk forsvarsforlig ligner tyske modeller
Efter besøget i Kiel returnerede vi til Eider Kaserne, hvor OL Rudy gennemgik den transformation, som lokalforsvaret i Tyskland kommer til at gennemgå. De endelige politiske beslutninger var endnu ikke modtaget, men de påregnede at der ville komme endelige besked mandag eller tirsdag, hvorfor der onsdag skulle være et møde, hvor bl.a. CH/LFRS var inviteret, hvor personelet ved VBK 11 skulle endelige orienteres. Det var meget interessant, og de tyske løsningsmodeller lignede meget de modeller som det nye forsvarsforlig i Danmark har medført.Dagen sluttede med kamaratligt samvær og Borklunder-pølser og en enkelt eller to øl, hvor dagen blev debriefet.
Det var utroligt hyggeligt, og vi kunne være blevet ved til den lyse morgen, men vi skulle overnatte på en anden kaserne i Rendsborg, nemlig ude på den tyske luftværnsskole, så vi måtte bryde op ved midnatstid.
Stormflod og atom-uheld
Næste dag startede vi kl. 0600, hvor øvelsen blev genoptaget. Vi overværede vagtskiftet, som foregik som vi kender det i Danmark med en gennemgang af den aktuelle situation og igangværende operationer og deres status.
Herefter kørte vi til Itzehoe, hvor vi besøgte Kreis Steinbergs kommandocentral (KSN). Den er placeret i en tilbygning til Kreis-administrationen og ledes af en kvindelig embedsmand fra Kreis Steinberg. Hun gennemgik opbygningen af KSN og bemandingen. Vi fik en situationsmelding fra lederen af indspilsgruppen og gik herefter over til at se på de særlige omstændigheder som denne Kreis havde.
Der lå et atomkraftværk i Kreis'en og der var to yderligere atomkraftværker i nabo-Kreis'ene, derudover bestod Kreis Steinberg for en stor del af marskland, der var Tysklands laveste punkter, ligesom Elben havde sin udmunding der. Der var således stor fare for stormflod, og man arbejdede også med planer i tilfælde at uheld på atomkraftværkerne.
Telefoner, kort og overlay
Man havde i KSN indrettet et telefonrum, med plads til ca. 10 telefonoperatører, som var kommunale embedsmænd, der havde fået en kort uddannelse i bl.a. psykologi, som betjene en Borger-telefon hvortil borgerne i Kreis'en kunne ringe og få oplysninger om katastrofen.Man havde blandet ny og gammel teknologi, med almindelige kort og elektroniske kort, hvor man i detaljer kunne se de berørte områder, og her planlægge i detaljer.
Man havde i forbindelse med de almindelige kort i både 2 og 4 cm forskellige overlay, som man kunne trække ned over kortet. Her kunne dislokering af styrker, evakueringsveje, opmarchområder, samle- og venteområder og lignende markeres.
Der var også et overlay, der viste risikozonerne i forbindelse med et uheld på atomkraftværket, således at staben vidste hvor, hvornår og hvem der i givet fald skulle underrettes/evakueres ved uheld. En simpel men meget anvendelig løsning.
Her var der også mulighed for at drøfte indsatsprincipper og drage erfaringer fra både Danmark og Sverige.
Det slog mig, at der var placeret telefoner i stabsrummet i KSN, det vil uværgeligt give en masse unødvendig støj under stabsarbejdet. Da jeg påpegede dette svarede man, at det var man godt klar over, man havde lavet et signalrum, hvor signaler til og fra staben skulle behandles, men at man endnu ikke kunne undvære telefonerne i selve stabsrummet. Man ville stadig arbejde på at gøre dem overflødige.
Input med hjem til eget job
Efter besøget i Kreis Steinberg kørte vi atter til Eider Kaserne i Rendsborg, hvor vi sagde farvel til vores tyske værter og svenske kolleger for at køre nordpå tilbage til Danmark.
Turen hjem brugte Børge og jeg til at diskutere indtrykkene, og vi er begge enige om, at vi havde fået nogle brugbare input og at vi også mente, at vi havde givet vores tyske værter nogle ligeså gode input.
Det havde været en meget god og udbytterig tur, hvor jeg følte at jeg fik noget med hjem, som jeg vil kunne anvende i min hverdag og i mit arbejde med indsatsledelse både i mit militære og mit civile job.