Da bomben sprang i Nordsjælland

tors. 11. mar. 2004

De håbede til det sidste, men de ansatte på Sjælsmark Kaserne må kigge efter nyt arbejde. Der er gået lokalpolitik i forsvarsforliget, siger de og brokker sig over forsvarsministeren.

Der var ikke den store forskel på Sjælsmark Kaserne før og efter klokken 13.33 i går. Blandt de triste murstensbarakker gik og cyklede soldater i grønt omkring, som de plejer, mens værnepligtige var på stroppetur til højre og lærte skydepositioner til venstre.
     Hvis de havde vidst, hvad der stod i den pressemeddelelse, der pling´ede ind i indbakken lidt over halv to, havde de måske stoppet op et øjeblik. For med ét blev ubehagelige rygter til barsk virkelighed. Med ét blev det klart, at regeringens udspil til forsvarsforhandlingerne inkluderer en lukning af Sjælsmark Kaserne.
     Det betyder med stor sikkerhed, at næsten 400 ansatte må finde et nyt sted at arbejde. Derudover skal de årlige 650 værnepligtige placeres et andet sted.
     Ikke overraskende finder tillidsrepræsentanterne udspillet helt uigennemtænkt.
     - Vi har hele Storkøbenhavn som rekrutteringsområde. Det er 1,2 millioner, og københavnere tager helst ikke til Jylland, siger Ole Nitsche Sørensen, der skal fortælle kasernens 40 HK´ere om den dystre fremtid.
     - Desuden er det et fredet område, så de kan ikke bare sælge det til industri. Der må hverken bygges op eller ud.

Upopulær minister
     Forsvarsminister Svend Aage Jensby er ikke nogen populær mand på Sjælsmark Kaserne. Han bliver konsekvent omtalt som beskæftigelsesministeren på grund af hans argumenter for kasernelukninger.
     - Hans holdning om, at ingen jyske arbejdspladser skal lukkes, fordi regionen i forvejen er så hårdt ramt af fyringer, lugter af, at hans valgkreds er Nordjylland, siger Ole Nitsche Sørensen.
     Han bakkes op af fællestillidsmanden for hærens konstabel og korporalforening, Torben Hansen.
     - Det er ikke lokalpolitik, der skal være afgørende for, hvor effektivt forsvaret skal være. Jeg synes simpelthen ikke, vores minister kan være det bekendt.
     De havde begge is i maven hele formiddagen, men følelserne er lidt blandede efter det endelige dødsstød.
     - Vores motto her på Sjælsmark er "Frisk og frejdig fremad", men det er pludselig ikke så frejdigt længere, siger Torben Hansen og kigger ud over de braklagte nabomarker med et tomt blik.
     Ole Nitsche Sørensen, der har været på Sjælsmark Kaserne i over 25 år, har lidt mere optimistiske briller på.
     - Lige nu er det på en måde en lettelse endelig at få af vide, om man er købt eller solgt, siger han.
     - Vi har gået hele tiden og været i det uvisse, men nu har vi en klar vinkel at håndtere situationen ud fra. Vores jobkonsulent får nok travlt.

Militære bogholdere
     Det handler nemlig i høj grad om arbejdspladser. Og på det punkt frygter Ole Nitsche Sørensen, at de mange fyringer af især civilt ansatte vil føre til en forringelse af Forsvaret.
     - Det overskud, der bliver af militært personale er ikke uddannet til bogholderi, logistik og personaleadministration. Men de går måske ind og overtager de civile stillinger, for det er nemmere at fyre en civil end en militæransat, der er tjenestemand.
     For de fleste i Forsvaret er det soleklart, at der skal ommøbleres og effektiviseres. Men selv om det er nødvendigt at skære kaserner væk, er det ikke sjovt at skulle lede efter arbejde andre steder i landet, når børn, hus og hund er i Nordsjælland.
     Nogle må lide for det fælles bedste, og det ved Torben Hansen godt. Han havde dog helst set, at det ikke blev ham.
     - Den Kolde Krig er slut, og Forsvaret vil have mere international tjeneste. Vi skal ud og deltage i den store, vide verden, og det kræver den bedst mulige uddannelse. Samtidig vil man jo godt bevare sin arbejdsplads. Sådan er vi vel indrettet. Men med nogle fleksible kørselsordninger og nogle fornuftige fradrag skal det da nok lade sig gøre, siger overkonstablen med et skævt smil.

Kilde: information.dk.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1731.htm.