ons. 8. dec. 2004
"Med den gamle model spildte vi mange penge på at betale for soldater, der havde tegnet kontrakt om at kunne sendes ud, men som gik herhjemme"
Forsvarsminister Søren Gade. (Foto: Christian Alsing.)
| |
ons. 8. dec. 2004
"Med den gamle model spildte vi mange penge på at betale for soldater, der havde tegnet kontrakt om at kunne sendes ud, men som gik herhjemme" Forsvarsminister Søren Gade. (Foto: Christian Alsing.) |
De detaljerede planer for den største omlægning af forsvaret i nyere tid blev i går godkendt. Politikere og forsvar lover flere soldater til internationale operationer. Men en ekspert tvivler på løfterne. Forsvaret er blevet for lille, mener han.
Den største revolution af dansk forsvar i nyere tid blev i går godkendt i alle detaljer af de seks partier, der står bag forsvarsforliget fra juni.
Forsvaret nedlægger sin mobiliseringsstyrke og skrotter samtidig ikke blot de udtjente ubåde, men også en række milliard-dyre våbensystemer som luftforsvarsraketter og moderne artilleri for at give plads til nye investeringer og flere soldater, der kan sendes ud på internationale missioner.
Samtidig forkortes værnepligten til fire måneder, som skal uddanne de unge mænd til at kunne slukke brande og udføre simple bevogtningsopgaver.
Målet er, at forsvaret trods sin reducerede størrelse skal kunne øge antallet af udsendte soldater fra 1.000 til 2.000 kontinuerligt udsendte.
Urealistiske mål
Men det tvivler en ekspert på, er realistisk.
For siden forliget blev indgået i juni, er planen om at etablere to nye, professionelle hærbrigader på hver ca. 3.500 mand blevet til kun én lidt større brigade med fast personel, samt en brigade der kun skal uddanne soldater. Nedskæringen sker ved at skære antallet af soldater på reaktionsstyrkekontrakt - tidligere kaldet DiB-kontrakt - voldsomt ned.
- Målet med 2.000 udsendte er ganske imponerende, også sammenlignet med de andre nordiske lande. Hærens struktur er blevet styrket, men jeg tvivler på, de kan klare det. Især kommer det til at knibe for de specialiserede enheder som for eksempel signalfolk, mener Peter Viggo Jakobsen, der er afdelingsleder på Dansk Institut for Internationale Studier.
Han mener, at det bliver afgørende for succes, at forsvaret går kraftigere ind med støtte til udsendte soldater og deres familier, f.eks. med familiestøttecentre, som Centralforeningen for Stampersonel har foreslået.
Ellers kan forsvaret ikke fastholde folk, når de skal udsendes hvert tredje år i seks måneder.
- Det her kommer til at slide ufatteligt hårdt på de professionelle, mener han.
Men både forsvarsminister Søren Gade (V) og den radikale forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen, tror på, at de kan holde løfterne.
- Med den gamle model spildte vi mange penge på at betale for soldater, der havde tegnet kontrakt om at kunne sendes ud, men som gik herhjemme, siger Søren Gade.
Han medgiver, at hæren ikke vil kunne udsende mere end maksimalt en hel brigade plus en bataljon i én periode, men så mange soldater har Danmark endnu aldrig haft behov for at udsende.
Afsked med værnepligt
Morten Helveg Petersen mener, at forsvaret ved at skære ned i antallet af soldater på reaktionsstyrkekontrakt tager ekstra skridt mod professionalisering, som vil føre til endelig afsked med værnepligten ved næste forsvarsforlig om fem år.
Beskæringen af hæren fra to til én brigade plus en uddannelsesbrigade er ikke det eneste negative resultat, der er kommet ud af forsvarets regnemaskiner siden forliget i juni.
Prisen for at omstille forsvaret, blandt andet udgifter til personel og investeringer, IT-udgifter og vedligehold af bygninger, bliver en halv milliard dyrere end ventet, nemlig 2,2 mia. mod de forventede 1,7 mia.
Pengene kommer fra besparelsen på udtyndingen af hærens brigader og ved at udskyde opstillingen af nogle af de nye enheder i forsvaret.
Kilde: Berlingske.dk.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1702.htm.