tors. 30. sept. 2004
| |
tors. 30. sept. 2004
|
Med de ubemandede fly har hæren fået endnu et øje ind i fjendeland. 180 km kan de 330 kilo tunge fjernstyrede fly række, og det kan bruges til efterretning, rekognoscering og påkaldelse og ledelse af ildstøtte.
Hærens otte ubemandede fly eller UAV´er (Unmanned Air Vehicle) vil i fremtiden indgå som en ekstra kilde til indhentning af efterretninger og rekognoscering for fx en division. Med det lille fly i luften i fire timer ad gangen, kan UAV-folkene på jorden indhente realtidvideo fra uvejsomme områder i op til 180 km fra det setup af lastbiler og antennevogn, som start og landing af UAV´er kræver.
Hurtige efterretninger
Det er en rækkevidde, som langt overstiger de mål, en Forward Air Controler ved frontlinien kan nå. Og det er da også hele meningen med UAV´erne, at de skal kunne være et supplement til den indhentning af oplysninger om områder og fjenders positioner, som er så vigtig for, at en operation kan lykkes.
Først og fremmest skal UAV´erne bruges til at be- eller afkræfte eventuelle rygter om, at der er fjender i et område. Det præcise antal fjender er det dog ikke UAV´ernes opgave at finde frem til. Dertil er de for begrænsede i deres synsfelt.
- Når man kigger igennem kameraet, er det som at kigge igennem en køkkenrulle. Hvis vi skulle finde ud af alt, hvad fandtes på en 50 km lang linie, så ville vi ikke nå 60 % af området. Vi kan simpelthen ikke være i luften længe nok til, at vi kan opklare så store målestoksforhold. Vores opgaver skal være meget mere specifikke, forklarer oversergent M.V. Jensen, hvis opgave i UAV-delingen er at styre flyet, når det er i luften.
Alligevel kan detaljer som antal køretøjer og hvor store enheder, der er tale om, være en del af den ledende UAV-officer, Mission Plannerens, konklusion, når han sender en grov analyse af de indhentede billeder videre til batteriets kommandostation, hvor der, ifølge de foreløbige planer for organisationen af UAV-batteriet, skal sidde en gruppe efterretningsofficerer og dybdeanalysere billederne.
Det bliver så deres opgave at sende analyserne videre i systemet til divisionens hovedkvarter, som tager stilling til, hvad der så skal ske.
Den store fordel ved at bruge UAV´er til efterretning er, at informationerne kan komme hurtigt frem. Billederne fra flyets videokamera kommer ind til jord- og kontrolstationen, hvor flyet bliver styret fra, i samme øjeblik kameraet snurrer derude. Derfor er det en noget hurtigere metode, end hvis man skal sende en mand ud i terrænet, som først skal hjem igen for at komme med detaljerne.
Dokumentation for artilleriet
Påkaldelse og ledelse af ildstøtte er også en funktion, som UAV´erne kan klare, endda med store fordele. M.V. Jensen forklarer:
- Når vi får øje på et højt prioriteret mål, har vi med det samme et koordinat på det med meget stor nøjagtighed. Det betyder, at artilleriet kan skyde mod det, og hvis målet flytter sig, kan vi lede ilden efter det.
Flyet vil nemlig hele tiden kredse over skyderierne og filme alt, hvad der sker. Derved kan man hjemme ved divisionshovedkvarteret med det samme se, om artilleriet rammer, og komme med korrektioner, hvis det ikke er tilfælde. Efterfølgende kan UAV´en også bruges til at finde ud af effekten af beskydningen.
Samarbejde med flystøtte
Den store rækkevidde på 180 km gør dog, at det ikke kun er artilleriet, som kan få nytte af UAV´erne.
- Hvis UAV´en er kommet langt ind bag fjendens linier, kan vi ikke række med vores artilleri. De selvkørende haubitser kan fx maximalt skyde 24 km med den nuværende ammunition. Og selvom vi får nye pjecer og ammunition, har vi altså en enorm kapacitet, som vi ikke kan udnytte, siger M.V. Jensen.
Derfor vil UAV´erne også kunne bruges i forbindelse med flystøtte, som naturligt har en længere rækkevidde end artilleriet. Ligesom ved artilleriet kan UAV´erne også her gå ind og foretage en såkaldt battle damage assesment, det vil sige afklaring af effekten af flyenes bombning.
Vejrmæssige begrænsninger
Når UAV´erne bliver klar til at tage på operationer i lande som fx Afghanistan, er der dog mange ting at tage højde for, før en udsendelse vil være mulig. Canadiske erfaringer fra Kabul lufthavnen i Afghanistan viser, at visse forhold slider gevaldigt på materiellet - fx når start- og landingsområdet befinder sig i 1800 meters højde, som det gør ved Kabul. M.V. Jensen forklarer:
- Vi kan ikke lette med flyet i højder over 1500 meter over havets overflade. Så bliver luften for tynd, det vil sige, at der ikke er luftmolekyler nok til at holde flyet oppe, lige når det bliver skudt af fra launcheren, hvor hastigheden er lav. Der er også begrænsninger omkring vejret. Under landing må vi ikke have vind på mere end 17 m/sek., og ved temperaturer på under minus 20 eller over 40 grader, virker enkelte komponenter ikke. Og det kan jo også være et problem i de egne.
Dog har UAV-batteriet den fordel, at de er mobile og kan vælge at lægge deres start- og landingsområde væk fra fx høje bjerge, der kan give turbulens el.l.
Turnus for UAV´er
Grunden til denne mobilitet er, at UAV-batteriet deler sig op i to lejre. Et hold med en jord- og kontrolstation, som kan styre flyet, når det er kommet i luften, placeres ved divisionshovedkvartet, mens et start- og landingsområde typisk vil være placeret langt væk fra hovedkvarteret, som i forvejen fylder rigeligt i terrænet.
Start- og landingsområdet indeholder også en jord- og kontrolstation, men til forskel fra stationen i hovedkvarteret, vil man her kun tage sig af at lette eller launche flyene og lande dem igen, når de har fuldført deres mission i luften.
Mellem start og landing vil stationen i hovedkvarteret overtage styringen af flyet og dirigere det ud til de områder, divisionen har bestemt skal rekognosceres. Når de fire timer, flyet kan være i luften i, er gået, sendes flyet tilbage til start- og landingsområdet, og landingen overtages af mandskabet her.
I mellemtiden har man dog allerede sendt nummer to fly af sted, som så kan overtages af hovedkvarterets station, og sådan vil man ideelt set kunne fortsætte i 20 timer.
Ingen operative øvelser
Det danske UAV-batteri har endnu kun lille erfaring med, hvordan de ubemandede fly indsættes i operative situationer.
Under Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus i år bevidste batteriet, at UAV´erne kan flyve i et luftrum med andre fly og helikoptere.
Men efter tre år med systemet er man på grund af manglende materiel og personel endnu ikke nået til et uddannelsesniveau, der gør, at UAV-batteriet kan sendes ud i operative øvelser og opgaver.
Danmark har indkøbt 8 UAV´er med det formål på skift at kunne være i luften i 20 timer i døgnet. Det kræver udskiftning af personel, og derfor må to mand med samme uddannelse være til rådighed ved sådanne operationer i alle funktioner.
Og da hverken uddannelser eller tilstrækkeligt med reservedele til flyene er på plads i øjeblikket, er de operative øvelser ikke kommet i gang endnu.
Næstkommanderende i UAV-batteriet, kaptajn J.C.T. Eliasen mener, at et realistisk bud på, hvornår batteriet kan sendes ud på fredsstøttende operationer er primo 2006, eller ca. et år efter den nye organisation er på plads.
Fra UAV-enheden blev oprettet i 2001 har man nemlig fundet ud af, at man fra at være 39 mand må op på 90 mand for at klare alle opgaver i enheden. Derfor er der endnu et organisationsskema at få lagt og en stor pukkel med uddannelse af personel, som skal på plads, før batteriet er klar til udsendelse - om det så bliver med Danske Division eller en udenlandsk ledet brigade.
Kilde: FOV: Forsvarsfokus, nr. 14, 30 sept. 2004.
Direkte link til denne artikel: www.pindsvinet.dk/artikel/1614.htm.