Interne link: ISAF, ARTHUR, UAV, FAC, enhedsobservatør, M109, morter.
Siden dansk forsvar i begyndelsen af 1990'erne i større omfang begyndte at sende soldater ud i internationale operationer, har adskillige artillerister været udsendt. Men artilleriet har aldrig været udsendt som artilleri. Derfor har Hærens Artilleriskole udarbejdet et delkoncept for ildstøtte til hæren eller mere mundret: en plan for, hvordan artilleriet skal udvikles de kommende år. Et af målene er at gøre artilleriet mere efterspurgt til internationale operationer.
Store dele af det materiel artilleriet i dag råder over er adskillige år gammelt. Faktisk stammer en del fra Marshall-hjælpen i 1950'erne. Ligesom materiellet tilhører artilleriets doktriner og organisering en tid, hvor opgaven lød på at holde fjenden fra Øst stangen.
Dansk artilleri passer derfor ikke rigtigt til det operationsmiljø, som kendetegner de internationale operationer, der i dag er dansk forsvars højst prioriterede opgaver. Men det skal den nyudviklede plan ændre.
Operationsmiljøet
Det operationsmiljø, som artilleriet sigter mod at skulle fungere i ved fremtidige, internationale operationer, beskriver chefen for Hærens Artilleriskole, oberst Anders Olesen, således:
- Det ansvarsområde vi får i internationale operationer bliver større og større. Ansvarsområderne har tendens til at udvide sig, mens enhederne skrumper ind og bliver mindre. Det kræver, at man er i stand til at handle hurtigt over store afstande. Tidligere vidste vi nogenlunde, hvor vi havde fjenden, men fjenden kan i dag dukke op alle vegne. Vi kan ikke forudse, hvor og hvornår det vil ske.
Tidligere var det sådan, at i begyndelsen af en international mission, kunne man regne med at intensiteten var høj for siden over tid at blive nedtrappet. I begyndelsen skulle man altså regne med at have et stort antal styrker indsat. Efterhånden kunne den kraftige militære tilstedeværelse så trappes ned. Det man må forvente at opleve i nuværende og fremtidige internationale missioner er, at der den ene dag kan være fred og ro, mens intensiteten næste dag stiger pludseligt og uforudset igen.
Fleksibilitet
Det ændrede operationsmiljø, hvor intensiteten kan stige og falde med uforudsigelige mellemrum, kræver at den udsendte enhed kan være fleksibel.
I perioder med lav intensitet skal enheden og personellet kunne anvendes til andre opgaver end de for våbenarten specifikke. Det kan fx dreje sig om patruljekørsel, overvågning eller CIMIC-arbejde. Det var nok en af årsagerne til, at det blev uden en dansk artillerienhed, da dansk forsvar i 1999 skulle stille en bataljon til indsatsen i Kosovo.
Siden er dette krav om fleksibilitet i både organisation og anvendelse blevet klart for artilleriregimenterne. Eksempelvis er det nu Kongens Artilleriregiment og Dronningens Artilleriregiment, der på skift opstiller det danske styrkebidrag til ISAF i Afghanistan.
I fremtidige operationer vil man måske den ene dag skulle fungere som forbindelsesofficer i hovedkvarteret, mens man den næste dag på grund af en pludselig optrapning af konflikten skal være med til at give ildstøtte til betrængte enheder eller deltage i show of force for at lægge en dæmper på uromagere.
Netværks baserede operationer
Endeligt er der krav om, at artilleriet kan indgå i netværksbaserede operationer, hvor vejen fra erkendelse af målet over beslutningen om bekæmpelse til valg af midler og metode, er kort og foregår i et elektronisk real-time system.
Alle enheder er bundet sammen i et fælles informationsnetværk, hvor al information deles mellem enheder og beslutningstagere. Fordi dette kommando- og kontrolsystem er fælles, kan beslutningstagerne vælge de bedst egnede enheder til at bekæmpe den opståede trussel.
Mangler og godt med
Planen, der er fremlagt i hvad der i det militære fagsprog kaldes for Delkoncept for ildstøtte i Hæren, består groft sagt af to dele: Ildstøtten og observations- og detekteringsdelen.
Sidstnævnte er man faktisk godt med i artilleriet. Det drejer sig bl.a. om den moderne artilleripejleradar Arthur, de ubemandede observationsfly (UAV) "Tårnfalken" samt de Forward Air Controllers (FAC), der kan lede indsættelsen af ildstøtte fra fly. På disse områder er de danske artillerienheder velforsynede med materiel, som har en høj international standard, og man vil sandsynligvis se observations- eller artilleripejleenheder udsendt om få år.
Enhedsobservatør
På observatørområdet indeholder konceptet imidlertid også udviklingsinitiativer. Til at observere og lede indsættelsen af ildstøtte skal uddannes og opstilles hold af såkaldte enhedsobservatører. Det er tanken, at de ikke blot skal kunne lede ildstøtten fra artilleriets nye pjecer og morterer, men også fra fly eller fra Søværnets nye patrulje- og støtteskibe, der bliver udstyret med en langtrækkende kanon.
Enhedsobservatørerne vil være skræddersyet til at indgå i fremtidens netværksbaserede operationer, hvor den teknologiske udvikling på ammunitionsområdet gør det muligt at styre artillerigranater det sidste stykke vej ind til målet.
Nye ildstøttesystemer
De største behov for nyanskaffelser ligger imidlertid på ildstøttesiden. Det største projekt i planen er udskiftningen af de mere end 40 år gamle M109 selvkørende haubitser. De opererer sammen i batterier, men det ændrede operationsmiljø stiller krav om artilleripjecer, der kan operere selvstændigt.
Desuden skal nye pjecer kunne leve op til krav om væsentligt forøget skudvidde, øget skudhastighed og præcision. Fra politisk side lægges der eksempelvis stor vægt på præcision, da en operations succes i mediernes øjne ofte bliver målt på, om man undgår civile tab.
Fra allieredes side kan det blive et krav at danske enheder selv kan sørge for ildstøtte, da man i lavintensive konflikter ikke kan regne med altid at kunne få flystøtte.
I den politiske aftale, der er indgået om forsvaret for perioden 2005 til 2009, er der ikke afsat midler til anskaffelse af nye artilleripjecer, men der er afsat 120 mil. til indledende anskaffelse af et moderne ildstøttesystem. Anders Olesen forventer, at der allerede inden jul bliver underskrevet en aftale mellem dansk forsvar, det svenske Matrielvrket og producenten Bofors, så et udviklingsarbejde kan finde sted over de kommende fem år. Det skal gerne føre frem til, at artilleriet efter 2009 bliver udstyret med nye pjecer.
Til at indgå på delingsniveau i de to brigader, som hæren efter forsvarsforligets gennemførsel vil komme til at bestå af, vil der ifølge oberst Anders Olesen, blive anskaffet et let mortér system. Blandt andet erfaringerne fra Irak har vist, at der er et stort behov for et sådant system.
Det bliver altså det eneste landbaserede ildstøttesystem danske enheder selv kan have med ved udsendelse til internationale operationer indtil de nye pjecer er anskaffet engang efter 2009.
Kilde: FOV: Forsvarsfokus, nr. 14, 30 sept. 2004.
Direkte link til denne artikel: www.pindsvinet.dk/artikel/1609.htm.