På invitation fra Forsvarsministeriet aflagde en kroatisk delegation besøg i Danmark i begyndelsen af juli. Den kroatiske delegation, som var under ledelse af viceforsvarsminister Zlatko Gareljic, deltog som det første under besøget i en kransenedlæggelse på Sjælsmark Kaserne.
Dette foregik ved mindepladen for de sårede og faldne danske FN-soldater fra DANCON 8 i efteråret 1995, hvor generalmajor J. B. Andersen fra Forsvarskommandoen og brigadegeneral Nediljko Bojic fra det kroatiske forsvarsministerium begge nedlagde en krans. Til stede var også blandt andre den kroatiske viceforsvarsminister Gareljic og ambassadør Ana Maria Besker, samt chefen for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling, Kristian Fischer samt chefen for Kongens Artilleriregiment, oberst A. Olesen.
Ceremonien udgjorde en mulighed for Kroatien til at vise anerkendelse for de danske soldater, der har kæmpet for fred og demokrati i Krajina-området og til at vise en særlig respekt for de tre danske soldater, der måtte betale den højeste pris, samt til de mange sårede.
Samtidig var dette også en lejlighed til at tilkendegive, at Kroatien efter det markante magtskifte i januar 2000 nu deler de samme demokratiske værdier, som dem de danske soldater kæmpede for og fortsat kæmper for bl. a. i det tidligere Jugoslavien.
På vej mod NATO
Og Kroatien er nået langt på de få år, der er gået siden valgene i januar 2000. Der lykkedes det for en bred koalition af partier med vestlig demokratisk observans at fravriste magten fra nationalisterne, der havde regeret landet i et årti under ledelse af Franjo Tudjman.
Under et halvt år efter dette systemskifte blev Kroatien medlemmer af NATO´s Partnerskab for Fred (PfP), der er et første skridt på vejen mod NATO-medlemskab. Et år herefter, i maj 2002, blev Kroatien optaget i NATO´s udvidelsesproces, benævnt Membership Action Plan (MAP). Sideløbende hermed indgik landet i 2001 en stabiliserings og associeringsaftale med EU.
Dermed gør Kroatien store fremskridt hen imod sine to vigtigste udenrigspolitiske mål, medlemskab af NATO og EU, og bevæger sig derved også i retning af den europæiske og den transatlantiske familie.
Demokratisering
En af forudsætningerne for denne udvikling har dels været den omfattende demokratisering af samfundsstrukturerne, som Kroatien har gennemgået de sidste par år.
Et led i denne demokratisering har været regeringens bestræbelser på at sikre det serbiske mindretals rettigheder og repatrieringen af serbiske flygtninge. Med Kroatiens samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, herunder udlevering af såvel dokumenter som anklagede personer, har Kroatien endvidere udvist vilje til europæisk og transatlantisk samarbejde.
Vestlig orientering
Kroatien lægger særlig vægt på forholdet til USA, er klart orienteret mod central- og Vesteuropa, men er samtidig bevidst om sit ansvar i regionen. Kroatien er således rede til, sammen med os andre i NATO, at ville spille en rolle i stabiliseringen og normaliseringen af situationen på Balkan.
Det nye Kroatien er med andre ord bevidst om, at "sikkerhed er noget man har med og ikke mod sine naboer". At Kroatien har viljen til at bidrage til den internationale sikkerhed anskueliggøres bl. a. af landets deltagelse i ISAF-styrken i Afghanistan samt af dets forberedelser af bidrag til stabiliseringsstyrken i Irak.
Det er derfor også vigtigt, at vi i NATO, herunder også i Danmark, begynder at overveje, hvorledes vi kan støtte denne positive udvikling.
Vi må aldrig glemme tabene af danske soldaters liv og de mange sårede i Krajina i 1995. Samtidig må vi se fremad og søge at støtte stabiliseringsprocessen på Balkan bedst muligt. Kroatien vil, som eksempelvis Slovenien allerede gør det, kunne komme til at spille en mere betydelig rolle i den generelle stabiliseringsproces i regionen, herunder på sigt også i rammen af NATO. Dette er i sidste ende forudsætningen for, at vi med tiden kan trække vores styrker hjem derfra og koncentrere os om andre opgaver som eksempelvis bekæmpelse af international terrorisme.
Søger støtte
Under drøftelserne i Forsvarsministeriet blev der således talt om, hvordan vi i Danmark kunne rådgive Kroatien i forberedelserne til NATO-medlemskab og bistå Kroatien i reformbestræbelserne. Den kroatiske delegation aflagde derudover besøg ved Den Danske Internationale Brigade og ved DANILOG, for at se, hvordan vi i det danske forsvar tilrettelægger vores freds- og stabiliseringsskabende indsatser. Den kan i den forbindelse nævnes, at Kroatien ikke kun søger støtte i Danmark.
En række andre NATO-lande, herunder USA, har således allerede etableret bilaterale samarbejdsprogrammer med Kroatien.
Kilde: HOK.dk.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1560.htm.