Civilingeniører i Anti-terror

Af Morten Andersen, DTU, fre. 30. april 2004


Fortid som sergenter, nutid som matematisk intersserede DTU-studerende. Andreas Elkjær og Benjamin Riisgaar udvikler beton- og stålløsninger til at sikre bygninger mod terror. Foto: T. Busch-Christensen.

To studerende på DTU udvikler løsninger til at sikre bygninger mod at styrte sammen ved en terrorhandling. Begge har en fortid i Forsvaret: Men det vi laver i dag handler først og fremmest om matematik.

- Vi bliver de første i Danmark, der kan kalde sig civilingeniører med speciale i anti-terror.
     Verden er kommet dertil, hvor man i mange lande ikke kan opføre et større højhus uden at overveje, hvordan man sikrer det mod en terrorhandling. Men for Benjamin Riisgaard og Andreas Elkjær, der begge har en fortid som sergenter, inden de begyndte på DTU, har den tragiske situation åbnet et væld af muligheder.
     I deres eksamensprojekt på DTU´s bygningsretning udvikler de superstærkt beton, som i en sandwich med panserstål kan forhindre, at et højhus styrter sammen, hvis det bliver udsat for eksempelvis en bilbombe.
     - Vores beregninger viser, at løsningen vil kunne holde til en meget kraftig bombe - den største man i praksis vil kunne få ind i en bil - som udløses det værst tænkelige sted, nemlig i en parkeringskælder under bygningen, fortæller Andreas Elkjær.
     - Med andre ord er vi gået ud fra det værst tænkelige. Så kan man altid skalere ned - og dermed få en billigere løsning - hvis man ønsker det.
     At løsningen kan holde, skal naturligvis ikke forstås sådan, at bygningen står fuldstændigt som før eksplosionen. Men skaderne vil overvejende være begrænset til sandwich-laget af beton og panserstål, som tænkes anbragt i etageadskillelsen mellem kælder og stueetagen.

Matematiske drengerøve
     - For mig er det fantastisk at kunne kombinere min erfaring fra Forsvaret med min interesse for teknologi, siger Benjamin Riisgaard, der under sine tre år i Forsvaret blandt andet var udstationeret i Bosnien.
     - Forsvaret er en fantastisk god arbejdsplads, og jeg overvejede kraftigt en karriere som officer, men interessen for teknik vandt. Hvis jeg var blevet officer, var jeg måske blevet bruger af nogle af de løsninger, som Andreas og jeg arbejder på. Alt andet lige vil jeg hellere selv være den, der udvikler dem.
     Eksamensprojektet indebærer jævnlige ture til et militært øvelses-terræn, hvor modstandsevnen over for bomber hos beton- og stål-løsningerne skal testes i praksis.
     - Så kommer drengerøven lidt op i dig, siger Andreas Elkjær, der selv har to års karriere i Kongens Artilleriregiment bag sig.
     Benjamin Riisgaard falder ind:
     - Selvfølgelig har vi begge to en interesse for sprængstoffer. Men jeg vil godt understrege, at man ikke behøver at have været i Forsvaret for at lave det, som Andreas og jeg laver nu. Når du skærer ind til benet, handler vores projekt om matematik på højt niveau.

Pionerer
     Udgangspunktet er faget statik, der er grundpillen i al bygningskonstruktion - altså læren om de kræfter, der virker på en konstruktion. Oven på sin statik vil man normalt lægge et element af dynamik - for eksempel at konstruktionen skal holde til en storm af en given styrke eller - i mange områder i verden - et jordskælv.
     - Når du tænker i terrorsikring kommer der en helt anden og meget voldsom dynamik til. Den pludselige kraft, som udløses af en bombe, virker helt anderledes end eksempelvis et jordskælv, hvor mange skader sker, fordi bygningerne står og ryster, forklarer Andreas Elkjær.
     - At indarbejde den effekt i bygningskonstruktion er en helt ny disciplin. Vi er ikke i tvivl om, at man bliver nødt til - som verden ser ud i dag - at udvikle den disciplin langt mere. Der skal uddannes mange flere som os, og der skal skrives egentlige lærebøger. På den måde føler vi os som pionerer. Det er spændende - selvom baggrunden jo er tragisk.
     Om alt går vel med bedømmelsen af eksamensprojektet, kan Benjamin og Andreas kalde sig civilingeniører fra i morgen - den 1. maj. I skrivende stund er det ikke afklaret, hvordan karrieren fortsætter. En af mulighederne er at bygge videre på eksamensprojektet med et såkaldt ph.d.-projekt. Under alle omstændigheder har begge lyst til at fortsætte inden for antiterror. Benjamin Riisgaard ser lyst på chancerne:
     - I starten ringede vi selv meget til forskellige firmaer, men i dag er folk begyndt at ringe til os. Det viser, at det vi laver bestemt har en erhvervsmæssig interesse.

Kilde: DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1557.htm.