Se denne artikel med billeder som pdf.dokument.
Artilleristerne i Sjælsmark mener, at de nye opgaver, der kan forventes til forsvaret, vil stille krav om mere højteknologisk artilleri.
Næsten lige så sikkert som amen i kirken er de allerførste indledende manøvrer til indgåelse af et nyt forsvarsforlig noget, der klares uden indblanding af politikere. Måske lige undtaget nogle få, der skal have markeret et synspunkt eller to, mens det er "gratis".
Voldsomme diskussioner på tjenestestederne er en uundgåelig følge af dette. Og i mange tilfælde er diskussionerne baseret på rene gætterier - i bedste fald, og på ønsketænkning eller rygter i værste fald.
Som optakt til de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, der er ved at tage form i denne tid, er et af de mest hårdnakkede rygter, at Sjælsmark Kaserne skal lukkes, og Kongens Artilleriregiment skal flyttes til Varde.
Den sidste findes i et par versioner, dels at regimentet skal helt nedlægges som regiment, og dels at det skal slås sammen med Dronningens Artilleriregiment.
I Sjælsmark kender de tilsyneladende ikke disse rygter og forlydender.
De lader sig i hvert fald ikke mærke med det i hverdagen. Eller også skyldes det det gamle ord, der siger, at artilleristers hørelse er så medtaget, at de kun hører det, de vil høre.
Hverdagen fortsætter i hvert fald, og alle ved regimentet føler, at de er med til at holde gang i landets bedste regiment.
Slet intet artilleri
Et af de mere hårdnakkede rygter er, at der slet ikke er behov for artilleri i løsningen af de opgaver, som forsvaret må forvente at blive pålagt i fremtiden.
Det kan til gengæld få dem til at reagere..!
- Det er ganske enkelt ikke tilfældet, fortæller regimentschefen, oberst Anders Olesen, der ganske vist forlod regimentet til fordel for en chefstol på Hærens Artilleriskole i Varde få dage efter denne reportage blev lavet.
Der har formentlig aldrig været så meget brug for artilleri som netop i de opgaver, der kan forventes fremover, fortsætter obersten, selv om han på ingen måde vil nedgøre det, artilleriet har stået for tidligere. Ingen kan vel pejle sig ind på en ildstilling, udpege den og uskadeliggøre den bedre end netop artilleriet.
Og med de højteknologiske våben, der er på vej, så bliver dette endnu mere nødvendigt.
Anders Olesen hentyder til de hypermoderne våben med GPS-styret ammunition, der med en hidtil ukendt præcision kan ramme selv over meget store afstande. Med raketter som drivladning, vil den GPS-styrede ammunition kunne ramme selv relativt små mål på afstande op til 100 kilometer, mens "almindelige" drivladninger fra rør vil kunne gøre det samme på afstande op til 50 kilometer.
Men det stiller altså nogle store krav til teknologien.
Den findes, fortæller obersten, men endnu ikke i det danske forsvar.
Det fører også obersten en smule hen i retning af den gående diskussion om nedsættelse af værnepligten eller afskaffelse af værnepligten.
Han er umiddelbart ikke meget for at give slip på de værnepligtige.
Ikke fordi han mener, at de vil kunne tumle med det højteknologiske udstyr, men fordi han ser de værnepligtige som det sted, hvor han skal rekruttere de dygtige konstabler, som dette udstyr kræver.
Konstabler på kanonerne
En ganske kort stund bliver Anders Olesen næsten nostalgisk, når han kommer til at tale om konstabelgruppen i artilleriet.
- Jeg kan stadig tænke tilbage på et konstabelbatteri i 70´erne med glæde, siger han. Det var gode folk. De kunne skyde og ikke nok med det, de kunne ramme.
I øvrigt mener han, at de mange tanker, forsvaret har lagt frem om fremtidens forsvar, vil kræve en større konstabelgruppe. Det er nødvendigt med flere konstabler, hvis man vil lave den professionelle brigade, der tales om.
Og det bringer obersten hen på rygterne om en eventuel nedlæggelse eller flytning af Kongens Artilleriregiment.
- Det er desværre også disse mennesker, der ikke vil flytte med, hvis regimentet flytter, siger han. Ikke fordi de er særligt bange for forandringer, men det vil ofte være dem, der har nemmest ved at komme videre uden for forsvaret, hvis f.eks. ægtefællen eller kæresten ikke kan eller vil flytte med.
Som nævnt har oberst Anders Olesen forladt regimentet, mens disse linier læses, men han efterlader et velfungerende regiment, hvor der har været kigget på det meste i organisationen.
Ikke mindst på grund af den uro, der er omkring forsvaret forskellige steder.
Organisationen er på plads, så efterfølgeren kan gå direkte til dette, selv om der endnu mangler at komme styr på nogle funktionsbeskrivelser.
Mange steder vil dette kun kunne gøres i et voldsomt tilfælde af topstyring.
Ved Kongens Artilleriregiment har personellet været inddraget, hvilket har vist sig at være en fordel, fordi hele denne proces er faldet sammen med den optimeringsproces, der også er i gang ved regimentet.
Samarbejde genoptages
Som en del af dette prøver regimentet også at få formaliseret et videre samarbejde med Livgarden på Garderkasernen i Høvelte.
Fra gammel tid har de to regimenter hørt til den samme garnison, Høvelte-Sjælsmark-Sandholm Garnison, og fra gammel tid har der været et vist samarbejde omkring øvelsesterrænet, der strækker sig omkring de tre kaserner. (Sandholmlejren er i dag primært asylcenter, red.).
Men i det store hele har de to regimenter (tidligere har også Sjællandske Telegrafregiment, Sjællandske Trænregiment og Danske Livregiment hørt til garnisonen, red.) levet hvert deres liv.
Nogle bygninger deler man dog, og eksempelvis bliver de fleste af artilleriregimentets tunge bæltekøretøjer vedligeholdt og repareret i værksteder i den del af Sandholmlejren, der ikke er inddraget til asylansøgere.
Anders Olesen mener, at der er utrolig meget potentiale i det område, og for ham at se er der kun én vej frem, nemlig at driften af virksomheden skal gøres endnu mere rationel.
Man skal være fælles om så meget som overhovedet muligt - uden at miste sin egen identitet.
Læs hele artiklen (.pdf)
Kilde: Fagligt forsvar, marts 2004, side 8-9.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1505.htm.