Det tre måneder gamle oplæg blev fulgt uden ændring i teksten: Artilleriet bliver kraftigt beskåret gennem et farvel til syv afdelinger og Sjælsmark Kaserne. Stumperne samles i Varde og Oksbøl.
Faktisk er det svært at finde så meget som et ændret komma i aftalen om forsvarets ordning for 2005-2009, som netop er indgået i et bredt forlig.
Når emnet vel at mærke er det landbaserede artilleri.
Eneste markante ændring er, at for tre måneder siden var det et oplæg til forhandling. Nu er det en beslutning, der skal føres ud i livet.
Den anden ændring er, at værnepligtstiden ikke blev tre måneder, men fire.
De umiddelbare analyser af indholdet bliver derfor de samme som for et kvartal siden. Artiklerne fra dengang finder du her på pindsvinet.dk.
Hvad de nærmere detaljer så bagved er, og hvad det bliver i praksis, ja det må fremtiden vise.
Analysen af forligsteksten (mht. landbaseret artilleri) bliver nøjagtig den samme som min analyse 10. marts af oplægget - analysen finder du ved at klikke her.
Aftalen (21 sider, pdf) er her. Den er også sammen med bilagene at finde her hos Forsvarsministeriet.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1496.htm.