Forsvarets nye ubemandede fly skal hente efterretninger bag fjendens linier og lave målopklaring for artilleriet. Men de flyvende spioner kan også bruges i fredsstøttende operationer.
Ved en ceremoni i Borris-lejren den 6. september 2002 overdrog chefen for Flyvematerielkommandoen, generalmajor Klaus Langballe Axelsen, forsvarets nye ubemandede fly til forsvarschef general Hans Jesper Helsø, der straks gav flyene videre til chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling.
Generalmajor Axelsen virkede næsten trist over at skulle overdrage flyene, og dermed afslutte en proces der har budt på et hårdt og kontant samarbejdsklima med den franske leverandør SAGEM, men også et vellykket samarbejde mellem flyvevåbnet og hæren.
Forsvarschefen takkede i sin tale personellet ved Flyvematrielkommandoen for deres store indsats i den vanskelige anskaffelsesproces og formanede hæren at passe godt på Tårnfalkene, som flyene skal hedde.
Tårnfalke
Tårnfalkene er såkaldte Unmanned Aerial Vehicles, eller blot UAV'er, og forsvaret har købt to UAV systemer.
De består hver af fire fly, tre mobile jordstationer til at styre flyene, tre mobile antenneenheder, der skal modtage de billeder og film som flyene sender hjem og endelig en mobil katapult til at sende flyene til vejrs. Landingen klares med en faldskærm og airbags i bunden af flyet.
Tårnfalkens opgave er at sende billeder hjem og de optages med kameraer, der er placeret i en kuppel under flyets næse. Den nuværende version af flyene er udstyret med både et almindeligt videokamera og et infrarødt kamera, som begge sender livebilleder hjem. Senere vil flyene også blive udstyret med en såkaldt Synthetic Apture Radar (SAR), der gør det muligt at se gennem skyer.
Prisen for systemerne er på i alt 226 millioner kr., mens et enkelt fly koster omkring 10 millioner.
Fjernopklaring og artilleristøtte
Hærens Operative Kommando oplyser, at Tårnfalkene som udgangspunkt skal løse to operative opgaver. Den primære opgave vil være at indhente efterretninger bag fjendens linier, som udgangspunkt for Danske Division.
Og sekundært skal de fungere som flyvende artilleriobservatører, der kan finde mål, hjælpe med indskydningen og tage billeder for at vurdere virkningen af artilleriets ild.
- Der er dybest set tale om den samme opgave. Forskellen ligger i kvalitetskravene. Hvis billederne skal bruges til at lave måludpegning for artilleriet, kræver det naturligvis mere præcision, end hvis det drejer sig om en mere generel overvågningsopgave, forklarede detachementchef kaptajn Kim Risvig fra Dronningens Artilleriregiment, hvor Tårnfalkene skal have hjemme i fredstid.
Organisatorisk vil enhederne imidlertid være underlagt Stabs- og Målopklaringsbatteriet ved Danske Divisionsartilleri, der hører hjemme ved Kongens Artilleriregiment på Sjælsmark Kaserne på Sjælland.
Fuglenes træk over Storebælt skyldes først og fremmest at det giver mulighed for at flyve træningsflyvninger over de store øvelsesområder i Borris og Oksbøl. Ind til videre må Tårnfalkene faktisk kun flyve i de to nævnte områder og i en korridor imellem dem.
På international mission
Når flyene for alvor er prøvet af, og operatørerne har opnået tilstrækkelig erfaring, vil den slags begrænsninger naturligvis blive ophævet og Kim Risvig forudser, at flyene ikke alene vil kunne flyve over hele Danmark, men også vil kunne komme til at gøre nytte i internationale missioner.
- Fra politisk side er der en tro på, at de kan sendes ud. Også i den forbindelse vil de kunne bruges til at indhente efterretninger i forbindelse med fredsstøttende operationer, men de vil for eksempel også kunne bruges til at overvåge flygtningestrømme i forbindelse med humanitære operationer. Men det bliver ikke foreløbigt, systemet er ikke operativt før i slutningen af 2004, forklarede Kim Risvig videre.
Forsvarschef Hans Jesper Helsø bekræftede overfor FOV, at de danske UAV'er meget sandsynligt vil få deres operative debut i forbindelse med en international fredsstøttende mission.
- Flere af de store lande har bruger UAV'er på Balkan og de er et bredt accepteret og efterspurgt informationssystem. Jeg kan godt forudse Tårnfalkene anvendt i udlandet, når der er fuldt styr på uddannelse, logistik og teknik, sagde forsvarschefen, der i lighed med Kim Risvig dog også understregede, at udstationeringer ikke står lige om hjørnet.
- Det er endnu et værktøj i vores værktøjskasse. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi skal bruge værktøjet og hvordan vi bruger de informationer, som det kan give os.
Samtidig punktere forsvarschefen effektivt enhver forestilling om, at Danmark ved at indføre UAV'er er trådt ind på en trappe, hvor det næste trin hedder Unmanned Combat Aerial Vehicles (UCAV - se den efterfølgende artikel).
- UCAV hører til på fremtidens højteknologiske kampplads og det vil være meget få lande, der indfører dem. Danske forsvar skal ikke brede sig. Vi skal kunne sige fra og erkendte, at vi ikke kan klare alt, fastslog forsvarschefen.
Pilotuddannelse
Tårnfalkene skal styres fra jorden af en Aerial Vehicle Operator (AVO), der under missionerne vil samarbejde med en Payload Operator, der styrer kameraerne og en efterretningsofficer. På nuværende tidspunkt har forsvaret i samarbejde med den franske leverandør uddannet to AVO'er. De har gennemgået en optagelsesprøve ved Forsvarets Værnepligt og Rekruttering og en uddannelse ved Hærens Flyvetjeneste.
- Fordi det er noget helt nyt, var der usikkerhed om, hvad man skulle lægge vægt på ved optagelsesprøven og derfor var det den samme optagelsesprøve, som piloter gennemgår. Uddannelsen til AVO omfatter blandt andet aerodynamik, meteologi og lufttrafikregler og vi har også fået timer i en T-17, fortalte sergent R.L.K.K. Sørensen, der er en af de to uddannede operatører.
Senere skal blandt andet også detachementchefen, Kim Risvig, gennemgå uddannelse, der inklusiv typeuddannelsen på Tårnfalken tager omkring et halvt år.
Svær at ramme
Sammenlignet med de amerikanske UAV'er der er blevet kendt for deres indsats i, eller måske mere korrekt over, Afghanistan er Tårnfalken et lille fly.
Men med både længde og vingefang på omkring fire meter er flyene trods alt ikke så små som man kunne forvente, når flyenes chance for at overlevelse i høj grad afhænger af, at de ikke bliver opdaget. En vis størrelse er imidlertid en forudsætning for, at flyene kan bære det nødvendige elektroniske udstyr og medbringe så meget brændstof, at de kan operere i længere tid langt bag fjendens linier, forklarer sergent C. S. Olesen, der er gruppefører på en af launcherne.
- Men på trods af, at Tårnfalkene altså ikke er helt små, skal de nok overleve mener gruppeføreren.
- De er svære både at se og høre, når de flyver mere end 1000 meter oppe og deres lille motor afgiver ikke så meget varme, at de bliver nemme mål for varmesøgende missiler, forklarede han fortrøstningsfuldt.
Kilde: FOV Nyhedsbrev nr. 18, 2002.
Baggrund:
fre. 6. sept. 2002: Tårnfalken, er et rekognosceringsfly, som kan optage og sende video billeder fra tre kilometers højde og over en strækning på 180 kilometer. ">Ubemandet fly er nu i luften
fre. 6. sept. 2002: Forsvaret har fået øjne i himlen
tors. 5. sept. 2002: Forsvaret får otte ubemandede overvågningsfly
søn. 1. sept. 2002: Dansk version af UAV
Sept. 2002: Paparazzi-fotografens drøm
ons. 21. aug. 2002: Forligsrod: 7 mio. ekstra til UAV
tirs. 9. april 2002: UAVDET
tirs. 30. okt. 2001: Øget brug af små spionfly
tirs. 8. maj 2001: UAV: Uddannelse i fuld gang
fre. 20. april 2001: De bedste spionfly
fre. 20. april 2001: Hæren køber otte ubemandede fly
tors. 11. jan. 2001: Flyv fugl, flyv
maj 2000: UAV placeres i Varde
tors. 18. febr. 1999: For 400 mio. modelfly
1997: Forskere om UAV overfor artilleripejleradar
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1488.htm.