Forsvaret indkalder til efteråret


man. 17. maj 2004

Arkivfoto: HOK 

Selvom forsvarsforliget endnu ikke er på plads, og det altså endnu ikke er klart, hvordan forsvarets struktur og værnepligten fremover kommer til at se ud, er forsvaret gået i gang med at indkalde værnepligtige til efterårsholdene.

Partierne bag forliget er indstillet på at ændringerne i værnepligten, der måske skal sættes ned til tre måneder, skal ske så hurtigt som muligt.
     De hold, der indkaldes i juli og august, får deres indkaldelsesordrer nu, men skulle der ske ændringer, får de værnepligtige selv indflydelse på, hvor lang tid de vil være i trøjen.
     "Hvis tjenestetiden nedsættes med virkning for din tjeneste, vil du blive tilbudt at blive hjemsendt efter de nye tjenestetidslængder. Du vil også kunne vælge at fortsætte tjenesten med den tjenestetid, du nu er indkaldt til," hedder det blandt andet i det brev, der sendes ud til de indkaldte.

Kilde: ftv.dk.


Baggrund: 2. maj 2004: "Værnepligtige kan slippe før tid".

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1464---forsvaret-indkalder-til-efteraaret.htm.