NATO er enige om at satse på satelitstyrede præcisionsvåben. Det formål havde politikerne også med raketkasterne MLRS allerede ved anskaffelsen i 1998. Sammen med ARTHUR er MLRS uundværlig når flystøtten svigter. Derfor har en MLRS-ekspert skrevet til ministeren og forsvarspolitikerne - der drøfter skrotning.
Thorkil Berg skriver flg. til forsvarsministeren (med kopi til forsvarsudvalgets medlemmer):
Forsvarsminister Søren Gade
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Emne: Ministerens svar på Forsvarsudvalget, Alm. Del - bilag 225 - Vedr. Skrotning af Multiple Launch Rocket System (MLRS).
Den forhenværende ministers svar på mine spørgsmål som fremgår af ovennævnte bilag, tager ikke stilling til den fremførte kritik af, at man skrotter Multiple Launch Rocket System (MLRS), hvor der i forudsætningerne for bevillingen netop blev taget hensyn til, at systemet fremadrettet ville blive i stand til at affyre moderne satelitstyret præcisions ammunition. Af ministerens svar fremgår dog, at man vil styrke forsvarets evne til at løse opgaver i relation til totalforsvaret og forsvarets evne til at deltage i løsningen af opgaver i international sammenhæng.
Det er præcis, hvad dette våbensystem kan bruges til. MLRS er faktisk det eneste af hærens nuværende våbensystemer, der færdigopgraderet, efter de allerede eksisterende projektplaner, med økonomi der for længst er godkendt af finansudvalget, lever op til kravene om rækkevidde, præcision, autonomi og sårbarhed.
Med opgraderingen bliver MLRS til en af de i NATO vedtagne 8 kapaciteter der skal satses på, nemlig satelitstyrede præcisionsvåben (precision guided weapons). Opgraderingen af MLRS er allerede påbegyndt af USA og England. Flere af vore NATO partnere planlægger at følge efter.
I den planlagte opgradering vil raketkasteren blive i stand til at affyre flere typer satelitstyrede raketter, med større rækkevidde og høj grad af præcision. Behovet for ammunition vil falde til 1/6-del af det nuværende behov. Som følge af opgraderingen vil driftsomkostninger til raketkastersystemet tillige blive reduceret væsentligt. Indenfor projektets økonomiske rammer, er der planlagt anskaffelse af satelitstyret ammunition.
Raketkasteren er i sin nuværende form (endnu ikke opgraderet) en kompakt selvkørende affyringsrampe, der uden yderligere investering kan afskyde flere rakettyper, herunder en inertistyret (inertial guided) rakettype med en rækkevidde på 25-165 km. Sidstnævnte kræver kun en software opdatering. Rakettypen vil, i en given situation, sikkert kunne lånes/lejes af en allieret partner.
Man skal være klar over, at vi på artilleriområdet, udover MLRS, kun råder over M109, selvkørende haubits.
M109 er mere end 40 år gammel teknologi som er mandskabskrævende og som har begrænsninger med hensyn til sårbarhed (lever ikke op til "shoot and scoot" princippet, hvorved personellets sikkerhed kompromitteres), rækkevidde, præcision og autonomi.
Indtil systemet udfases, fortsætter vi med at pumpe mange penge i renovering af systemet! M114/39, trukken haubits, er allerede taget ud af drift.
Jeg mener, at vore udsendte styrker, hvad enten der er tale om fredsbevarende missioner eller egentlig krig, skal have det absolut nyeste og bedste værktøj ved hånden.
En sandsynlig trussel for vore udsendte styrker er beskydning med mortérgranater. Vi så på Balkan, hvordan danske soldater måtte tåle beskydning i timevis. Det var formentlig alene held og en hensigtsmæssig indretning af lejren, der forhindrede et blodbad, men soldaterne er utvivlsomt mærket for livet. Forsøg på at tilkalde flystøtte mislykkedes.
Havde soldaterne haft en Raketkaster (MLRS) samt en Artilleripejleradar (ARTHUR) med i værktøjskassen, ville man selv have været i stand til hurtigt at svare igen og dermed afværge en katastrofe. Man ville ikke være afhængig af at afvente flystøtte. ARTHUR ville endvidere være i stand til at dokumentere, at man i påkommende tilfælde præcist ramte der, hvorfra man blev beskudt.
Hvis vore soldater kommer hjem i en sort plastikpose fordi de ikke har haft ordentlige våben, men skulle forlade sig på andre landes kapaciteter, så bliver det svært at forklare offentligheden, hvorfor pengene til rigtigt værktøj sejler rundt under havets overflade!
Af regeringens forsvarsoplæg 2005-2009, fremgår det bl.a., at investeringerne i materiel øges i et omfang der mindsker teknologigabet til andre NATO partnere. Hvis MLRS udfases, øges teknologigabet betydeligt. Man skal være klar over, at hvis vi sakker bagud, vil det kunne få betydelige konsekvenser i negativ retning for evnen til at ramme en modstander på en differentieret måde, og for evnen til effektiv beskyttelse af egne styrker og civilbefolkning.
En beslutning om udfasning af MLRS virker ikke i harmoni med, at der i forligsoplægget er sat midler af til etablering af tilsvarende missiltyper på søværnets skibe.
Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at ministeren søger denne sag yderligere belyst med hensyn til såvel økonomi som teknologi. Man skal betænke, at vi med den påtænkte udfasning, for evigt taber dyrt tilvejebragt kompetence på dette område. Et argument man bruger for at retfærdiggøre u-bådsanskaffelsen.
Med venlig hilsen
Thorkil Berg
Hans Jensens Allé 35
9850 Hirtshals
Vis som word-dokument.
Thorkil Berg er akademiingeniør ved HMAK og ekspert vedr. MLRS.
Flere MLRS-artikler.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1442.htm.