tirs. 13. april 2004

I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II fødselsdag saluterer Kongens Artilleriregiment, Sjælsmark Kaserne i Hørsholm den 16. april 2004 kl. 12:00 fra Flagbastionen på Kronborg slot.
Der afgives en salut på 27 skud.
Der saluteres med verdens ældste stadigt skydende batteri, Forladekanonerne betjenes af soldater fra Kongens Artilleriregiment på oprindelig datidig vis.
Kanonerne er dansk fabrikerede bronzekanoner støbt i Frederiksværk 1766 - 69. Flere af kanonerne på flagbastionen har deltaget i treårskrigen 1848 - 50 og i krigen 1864 ved Dannevirke og i Dybbølstillingen - mest som fæstningsskyts; men også som skibskanoner i bl.a. fregatten Jylland under det berømte søslag den 9. maj 1864.
Flagbastionen vil blive åbnet for tilskuere kl. 11:30.
Kanonerne betjenes af soldater fra Stab- & Målopklaringsbatteriet, Kongens Artilleriregiment under ledelse af premierløjtnant B.B. Jørgsholm.
Søværnets Tamburkorps vil spille i forbindelse med arrangementet.
Kilde: KAR pressemedelelse.
Klik her for at se billeder fra tidligere saluteringer.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Presse- og Informationsofficer major J.P. Birk Asholt, 4810 8225.
Senest opdateret 13. april 2004 af Presse- Informations- & Kontaktsektionen, KAR-PRISEK@mil.dk.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1441.htm.