Tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S) undrer sig over et nyt notat fra Forsvarsministeriet, der antyder, at NATO støtter forsvarsministerens kamp for nye ubåde - de igangværende forsvarsforhandlingers største emne.

NATO vil fortsat efterspørge danske ubåde. Det fremgår af et dugfrisk notat på en halv snes sider, netop udarbejdet i Forsvarsministeriet og i går videresendt til de politiske partiers forhandlere. I papiret er det bl.a. grundigt beskrevet, hvordan der i NATO's krav til Danmark - de såkaldte styrkemål - vil indgå ønske om, at et dansk bidrag til alliancens fælles forsvar i næste aftaleperiode fra 2005 til 2010 bl.a. bliver en ubåd.
     Oplysningen kommer som lidt af en bombe, fordi det i et års tid har stået klart i den danske debat, at NATO-systemet netop ikke støttede byggeriet af nye danske kystubåde. Langt hellere så NATO pengene brugt på f.eks. flere kampsoldater til international indsats.

Den største knast
     Ubådsspørgsmålet er vel nok den største enkeltknast, som forsvarsministeren skal overvinde, hvis et bredt flertal i Folketinget skal blive enige om en ny forsvarsaftale, som det er kutyme.
     Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har hidtil afvist investeringen på 3,9 mia. kr. med henvisning til NATO's indtil nu kendte negative holdning. Hvis NATO ikke vil bruge nye danske ubåde, hvorfor skal vi så bruge penge på dem, har argumentationen lydt.
     - Spørgsmålet er, hvordan ministeren er kommet fra et punkt for under et år siden, da NATO understregede netop ikke at efterlyse danske kystubåde, til at alliancen nu pludselig alligevel gør det. Det er et af de spørgsmål, vi skal have besvaret, lød det i aftes fra tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S), der understregede, at han ikke selv havde læst papiret. Han ville ikke afvise, at ministeren selv kunne have overtalt NATO til at ændre holdning.
     Professor Bertel Heurlin, medlem af de to seneste forsvarskommissioner, beskrev for nylig i sin magtudredningsbog, hvordan han havde oplevet, at selv NATO's angiveligt neutrale bedømmelser af dansk opgaveløsning var kraftigt påvirket af den siddende regerings indenrigspolitik. Eksemplet i bogen var fra 1988.

Hellere fly og tropper
     Den 10. april i fjor understregede direktøren for NATO's Internationale Stab, briten Frank Boland, i bl.a. Jyllands-Posten:
     - NATO har mange mangler, som Danmark kunne være med til at afhjælpe. Ubåde er ikke en af dem. Det er derimod fly til lufttankning og flere mobile kamptropper, artilleri-, læge- og ingeniørenheder.
     Bolands klare afvisning kom efter afsløringen af et internt dansk NATO-notat, der dengang antydede kendskab til NATO-skepsis over for det dansk-svenske Viking-ubådsprojekt.