fre. 19. mar. 2004
Forsvarsministeren erkender at have været med til at spilde et par milliarder på en trussel, som ikke var der ...
| |
fre. 19. mar. 2004
Forsvarsministeren erkender at have været med til at spilde et par milliarder på en trussel, som ikke var der ... |
Der var ikke nogen reel trussel fra Rusland i 1995 og årene frem, indrømmer forsvarsministeren. Alligevel spildte politikerne ukritisk et par milliarder på unyttig forsvarsmateriel som luftforsvaret Dehawk, raketkasterne MLRS og infrarødt sigteudstyr på panserværnshelikoptere.
En opgørelse, Berlingske Tidende har foretaget, viser at forsvaret siden midten af 1990erne fortsatte med investeringer til omkring to milliarder kroner i materiel, som regeringens forsvarsudspil forleden stempler som irrelevante og et levn fra den kolde krig.
- Ja, der er nok investeret for et par milliarder. Det er også min opfattelse, siger chefen for Forsvarskommandoens materielstab, generalmajor Lars Fynbo.
I disse uger er Flyvevåbnets eskadrille 724 - bestående af 12 nyere Fennec panserværnshelikoptere og ti ældre observationshelikoptere - ved at installere infrarødt sigteudstyr for 200 millioner kr. på panserværnshelikopterne.
Det infrarøde udstyr, som kan se om natten, blev bevilget i 1995-forsvarsforliget og sat i gang i 1999 - ti år efter Murens fald. Formålet er at forbedre evnen til at beskyde fremrykkende kampvognsstyrker om natten, men hverken forsvaret eller politikere stillede i den sidste del af 1990erne spørgsmål ved, om russiske panserarmeer i Vesteuropa stadig var en realistisk trussel. Indkøbet blev blot sat i gang.
Men nu, 15 år efter Murens fald, skal Eskadrille 724 nedlægges. Det samme gælder det jordbaserede luftforsvar, Dehawk, der så sent som i november sidste år blev erklæret operativt efter en modernisering til mere end 800 millioner kr. Og Hærens nye artillerisystem, Multiple Launch Rocket System, MLRS, der blev indkøbt sidst i 1990erne for 600 millioner kr., anses som overflødigt.
Købet af raketkasterne blev besluttet midt i 1990erne, fordi forsvar og politikere fandt det nødvendigt at kunne beskyde russiske armeer et halvt hundrede kilometer bag frontlinjen.
Ønsker årlig politisk vurdering af investeringer
Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V), der var sit partis forsvarsordfører og med i kredsen af politikere bag forsvarsforligene i 1990erne erkender lige ud, at der ikke var nogen russisk trussel i 1995, da en del af de nu skrotningsklare investeringer blev besluttet.
- Men det er altså først nu, vi tager konsekvensen og afskaffer mobiliseringsforsvaret, siger han.
- Mit spinkle håb er, at vi ved løbende at vurdere behovene gennem næste forligsperiode kan undgå at investere i materiel, der forældes. Men det vil være naivt at tro, at vi ikke om ti eller 20 år kan pege på investeringer fra 2004, som viser sig mindre hensigtsmæssige.
I regeringens udspil til forsvarsforlig er lagt op til en årlig politisk vurdering af investeringsplanerne. Hidtidig praksis har været, at når en ny anskaffelse var politisk besluttet og indskrevet i forsvarets seksårsplaner, blev anskaffelsen blot gennemført uden en vurdering af, om behovet stadig var til stede.
Kilde: Berlingske Tidende.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1327.htm.