Flere prof-soldater - færre af alle andre!

ons. 17. mar. 2004


Oberst Kahle har gennemgået udspillet fra regeringen.

Kahles regnestykke viser: Varde Kaserne får omkring 500 flere professionelle soldater i fremtiden. Samtidig bliver der færre civile, færre værnepligtige og færre personel af reserven. Varde Ugeavis har fået et nærmere indblik i regnestykket fra regimentschefen, oberst Werner Kahle.

Formentlig vil der forsvinde et antal civile stillinger på kasernen, fordi f.eks. løn- og personalefunktioner centraliseres. Men endnu er der ikke klarhed over, hvor mange det bliver.

De nye faste arbejdspladser opstår, fordi en række enheder nu skal bemandes fuldt ud med professionelle soldater:
     - En afdeling selvkørende kanoner går fra 67 til 394 fastansatte - til gengæld ingen værnepligtige.
     - En luftværnsenhed går fra 82 til 165 fastansatte
     - En enhed med førerløse fly går fra 38 til 111.
     - Omvendt går en anden artilleriafdeling fra 56 ned til 7 faste stillinger - det bliver en "skeletafdeling", som kan bemandes, hvis der bliver brug for det.
     Dette giver samlet 452 flere fastansatte soldater.
     Dertil kommer:
     - En kadre, som skal uddanne værnepligtige, får formentlig 91 medarbejdere, men der er usikkerhed om, præcis hvordan uddannelsen kommer til at foregå.
     Der skal formentlig uddannes to hold a 400 værnepligtige pr. år., og med en værnepligt på kun tre måneder betyder det, at der omkring halvdelen af året ikke vil være rekrutter under uddannelse på kasernen.

Kilde: Varde Ugeavis.


Uddybning af artilleristiske konsekvenser af indholdet i regeringens udspil til forsvarsforlig: Regeringen: Stor konsekvens for artilleriet, Flere arbejdspladser til Varde Kaserne.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1318.htm.