![]() |
Forsvarsminister Svend Åge Jensby ønsker værnepligt på (kun) tre måneder. |
Forsvarsminister Svend Åge Jensby ser meget gerne værnepligten sat ned til tre måneder.
Idéen er, at når de tre måneders tvungen værnepligt er overstået, så kan de, som ønsker det, skrive en kontrakt på ni måneder, hvorefter de fortsætter deres uddannelse.
En idé som umiddelbart skaber panderynker hos regiments- og garnisonschef, oberst Werner Kahle ved Varde Kaserne. Her uddanner de cirka 1000 værnepligtige om året.
- Vores faste personale, som uddanner de værnepligtige, har en arbejdsuge på 37 timer. Men hvis vi får flere penge til uddannelse, så kan vi godt klare det, siger Werner Kahle.
Grunden til, at han er lidt bekymret, skyldes, at forsvarsministeren foreslår, at de tre måneders værnepligt skal indeholde 600 timers undervisning. Det vil betyde en daglig arbejdsdag på ti timer for de værnepligtige.
- Det er som et russisk system, så soldaterne aldrig får fred. Det bliver nok ikke godt for bylivet i Varde, siger Werner Kahle med et smil om læberne.
Dog kan han godt se en stor fordel ved en værnepligt på tre måneder.
- Tre måneders værnepligt kan vi lave rimeligt billigt. Og det kan jo ikke betale sig at uddanne værnepligtige, som vi alligevel ikke kan bruge.
Læs hele artiklen.
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1253.htm.