Overraskende dansk PMV-enegang



fre. 1. maj 2015



Baggrund:
tors. 30. april 2015: Den nye PMV er Piranha 5
man. 17. nov. 2014: Gamle PMV'er skal være kampklare til 2022

Prisen gjorde udslaget, da politikerne i går besluttede sig for Piranha 5 som erstatning for M113.

Det skriver nytkampfly.dk, der erfarer, at politikerne i Forsvarsudvalget havde set sig lune på at vælge et hjulbaseret køretøj, fremfor de tre bælte-kandidater. De to hjulkandidater, Nexters VBCI og GDELS' Piranha 5, blev tilbudt til næsten den samme pris.

Redaktør: Meget at undre sig over
     Valget af Piranha 5 som ny PMV, pansret mandskabsvogn, undrer Nytkampfly.dk's redaktør, Andreas Krog, af flere grunde:
     Det er endnu ikke solgt til andre lande, og det er ellers det centrale mantra, at der skal være tale om hyldevarer, når forsvaret køber ind. (Hyldevare: I produktion eller på vej i produktion - samt solgt til nære allierede.)
     En anden grund er at evt. andre nye kunder sandsynligvis vil blive lande langt væk: Australien og Kuwait er aktuelle bud.
     Valget af et hjulkøretøj tipper balancen mellem hjul- og bæltekøretøjer: Efter udfasning af M113 er der både hjulkøretøjer (Piranha 5, Piranha 3 og MRAP), mens infanterikøretøjet (IKK) CV9035 er på bælter.
     Den fjerde årsag til undren er prisen: Piranha 5 skal købes hos GDELS' schweiziske datterselskab Mowag. Prisen blev givet før schweizerfranc'en blev løst fra Euroen, og hvad det kommer til at betyde for den faktiske pris, finder Andreas Krog, at det er værd at holde et vågent øje med.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5502-PMV-Pansret-Mandskabsvogn--overraskende-dansk-pmv-enegang.htm.

Tweet