Polen vælger sydkoreansk artillerisystem


 

tors. 18. dec. 2014


K-9 Thunder
  - Producent: Samsung Techwin.
   - Udviklet i 1998 som erstatning for K55 SKH, en variant af M109.
   - 155 mm selvkørende haubits.
   - Fuldautomatisk mht. ladning af granater.
   - Seks skud/minut.
   - Kan ramme samme mål med flere skud samtidigt.
   - Skudafstand: 40 km.
   - Tysk MTU MT 881 Ka-500 diesel motor. 1000 HK.


Polen underskrev onsdag en aftale om at købe 120 fuldautomatiske og selvkørende haubitser (SKH) af typen K-9 Thunder. Det er en fjer i hatten for det sydkoreanske artillerisystem, at endnu et NATO-lande benytter systemet - her kort før de danske politikere skal vælge model.

Sydkorea eksporterer 120 SKH'er af typen K9 til Polen. Det oplyste de polske militære indkøbere (fra DAPA) og firmaet Samsung Techwin i tirsdags, iflg. defensenews. Samsung Techwin underskrev onsdag kontrakten med HSW, der er Polens statsfinansierede producent af forsvarsmateriel.
     Kontrakten er ifl. officielle tal på ca. 1,9 mia. kr.

Tyrkiet har brugt K9 siden 2001
     Det er den anden eksport af K-9 Thunder efter en handel med Tyrkiet i 2001. I det indkøb til ca. 6 mia. blev de første otte SKH'er produceret i Sydkorea, mens de sidste over mere end 300 styk blev bygget i Tyrkiet. Den tyrkiske varient hedder T-155 Firtina.

Modkøb: De fleste produceres i køberlandet
     Samsung Techwin vil underskrive den samme type licensaftale med Polen, ifl. en DAPA talsmand: Samsung Techwin producerer de første 24 styk inden 2018, hvorefter HSW bygger de sidste 96 styk.

Dansk indkøb: Ekstra politisk vægt
     I Danmark står FMI, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, for indkøbet af nyt artillerisystem. De endelige tilbud er hentet hjem fra de tre mulige leverandører: Franske Nexter, sydkoreanske Samsung Techwin samt israelske Elbit Systems.
     FMI's indstilling er formentlig sendt videre til Forsvarsministeriet.
     Med det polske indkøb må K9 formodes at have fået ekstra vægt i den politiske overvejelse. Naboen Polen er et NATO-land, som Danmark har et militært samarbejde med, og det i sig selv er interessant med tanke på fremtidige øvelser og operative indsættelser.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5323-SKH-Selvkoerende-Haubits--polen-vaelger-sydkoreansk-artillerisystem.htm.

Tweet