Hundredvis af forsvarets køretøjer kører ikke, men bruges som reservedele til andre køretøjer. Denne utilfredsstillende situation ændres nu, efter at forsvaret endelig har fået nye rammeaftaler forhandlet hjem på området.

Mange har allerede set dem stå stille i deres parkeringsbåse rundt om på kasernerne, og mange har undret sig. Køretøjer, der bare holder stille og ikke bliver brugt, selvom der måske endda har været stor efterspørgsel på dem.
     Siden foråret har Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), det tidligere FMT, nemlig haft indkøbsstop hvad angår nyanskaffelser og reservedele til forsvarets køretøjer, og det har i praksis betydet, at når lageret på de forskellige værksteder ude på tjenestestederne er tømt, har de køretøjsansvarlige måtte bruge nogle af stedets køretøjer som 'reservelager'.
     Hos FMI skønner man derfor, at der i øjeblikket er cirka 500 af forsvarets køretøjer, der står ubrugbare hen og cirka 730 køretøjer, der er mere eller mindre påvirket af denne situation.
     - Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Men det er en situation, vi desværre ikke selv har været herre over, fortæller chefen for Forretningsområde Køretøjer hos FMI, oberstløjtnant Bjørn Kongsbæk.
     Nye EU regler og et nyt forsvarsdirektiv betød, at der skulle laves helt nye rammeaftaler for forsvarets indkøb af - og til køretøjerne. Nogle bestemmelser som forsvaret først i foråret blev gjort opmærksom på også gjaldt dem. Det betød, at alle indkøb skulle i udbud inden for bestemte rammer, eksempelvis reservedele, reparationer etc.

Operative behov først
     Den slags tager tid, og derfor måtte forsvaret, mens de forhandlede rammeaftalerne i hus, indføre indkøbsstop på hele området af køretøjer.
     - Vi måtte lave en prioriteringsliste, så alle de operative opgaver fik førsteprioritet. Det blev nu op til hver operativ kommando (nu kommandostabe) at afgøre, hvilke køretøjer, der var vigtige til missioner eller nødvendige opgaver. Resten af køretøjerne, eksempelvis de, til 'almindelig' tjenestekørsel, blev derfor nedprioriteret. De operativt nødvendige kunne blive repareret og få nye reservedele, de andre kan der ikke købes nyt til, forklarer chefen videre.
     - Det har aldrig været et spørgsmål om penge. Pengene havde vi, og der er også budgetteret med udgifter til vores køretøjer. Det er simpelthen de nye direktiver, der har betydet, at vi måtte stoppe op, supplerer næstkommanderende ved Forretningsområde Køretøjer, major Susanne Bjørcklund.
     Samtidig kan hun fortælle, at der nu er lys for enden af tunnelen. Forsvaret har forhandlet fire rammeaftaler hjem, så der nu snart kan fyldes op på reservedelshylderne igen, og man er også i fuld gang med at forhandle en rammeaftale om såkaldt ekstern service.
     Sidstnævnte aftale vil være meget omfattende og i vid udstrækning betyde, at forsvaret mange steder må vinke farvel til de ofte meget lokale værksteder, forsvaret har benyttet til reparation af køretøjer ude ved de enkelte tjenestesteder. Når en så stor opgave sendes i udbud, er det nemlig ofte en stor kæde, der byder ind, og så vil det fremover kun være denne kædes værksteder, der kan bruges.

Lys forude
     - Sådan er reglerne, og dem må forsvaret jo følge, siger Susanne Bjørcklund.
     Hun fortæller samtidig, at det seneste halve års indkøbsstop ikke kun har givet særlig travlhed på forsvarets etablissementers kørselstjeneste, men sandelig også hos FMI.
     - Vi har måttet vende og dreje hver eneste forespørgsel om indkøb. Alt skulle registreres, behandles og føres i DeMars. Hver eneste reservedel og hvert eneste køretøj skulle forbi vores skrivebord i denne forbindelse, og det betyder, at vi har et par medarbejdere, der stort set ikke har kunnet lave andet i disse måneder, tilføjer hun.
     Så hos Forretningsområde Køretøjer i FMI glæder de sig også til, at det nu ser ud til snart at blive normaliseret igen.
     - Vi har brugt rigtig mange mandetimer på dette, og vi mener, at vi nu har fundet den mest hensigtsmæssige løsning. Det er en meget besværlig proces, og det tager lang tid at lave sådanne rammeaftaler. De forhandles jo ind til at skulle vare en bestemt årrække, så de skal jo gerne være fuldt dækkende for vores behov, fortsætter Susanne Bjørcklund.
     De første fire rammeaftaler, der blandt andet er forhandlet i hus med de store bilgiganter MAN og Mercedes, blev underskrevet i midten af november, og skulle gerne snart kunne mærkes ude omkring.
     - Jo, det bliver bedre i fremtiden. Nu mangler vi bare den eksterne værksstedsaftale, så falder det hele på plads. Vi forventer, at det sker inden jul, konkluderer hun.