Flytning gavner Hjemmeværnet


Lørdag var der reception hos Hjemmeværnskompagni Varde. (Foto: TistrupNews.dk.)

lør. 6. dec. 2014



"Her på garnisonen har vi midler til rådighed mht. hvordan vi kan blive uddannet, bl.a. med skydebaner og øvelsesterræn. Vi er meget tæt på alt."


Baggrund:
tors. 4. dec. 2014: Hjemmeværnet flytter ind
lør. 5. okt. 2013: Hjemmeværnsfolk er på øvelse i Varde
man. 12. nov. 2007: Hjemmeværnsløbet udvides
tors. 23. aug. 2007: Hjemmeværnet flytter ind

Med for trange lokaler i Tistrup og bedre uddannelsesmuligheder på Varde Kaserne var flytningen af Hjemmeværnskompagni Varde lige for. Der var reception i dag.

Kaptajn Max F. Nielsen, chef for hjemmeværnskompagniet i Varde Kommune.
Kompagnichefen, kaptajn Max F. Nielsen, har forklaret om flytningen til Tistrup News.
     Efter Murens fald i 1989 var der ikke det samme behov for hjemmeværnet. Derfor sammenlagde man flere af hjemmeværnets kompagnier, bl.a. blev Ølgod 3119 og Helle slået sammen til "Hjemmeværnskompagni 3109 Ølgod Helle". For at finde nye lokaler besluttede man sig for at Tistrup var centrum af de to kompagnier. Derfor blev kompagni-lokalet lagt i Tistrup, forklarer chefen.
     Lokalerne i Møllegade begyndte at blive for små, for kompagniet er vokset og har i dag over 82 aktive, fordelt på tre delinger. Da der var ledigt lokale på Varde Garnison blev kompagniet spurgt, om de ville flytte ind på kasernen.
     - Det sagde vi selvfølgelig ja tak til. For her på garnisonen har vi midler til rådighed mht. hvordan vi kan blive uddannet, bl.a. med skydebaner og øvelsesterræn. Vi er meget tæt på alt, forklarer Max F. Nielsen til Tistrup News.
     - Det er blevet meget nemmere rent fysisk. Varde Kaserne ligger midt i vores område, og det betyder en hel del for kørsel for vores civile, der skal møde.

Se interview: tistrupnews.dk har talt med chefen for hjemmeværnskompagniet i Varde Kommune, kaptajn Max F. Nielsen:
    

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5309-Varde-Kaserne--flytning-gavner-hjemmevaernet.htm.

Tweet