Øvelse Red Knight er slut


Chefen for Danske Division, generalmajor Michael Lollesgaard, diskuterer mulighederne for det afgørende modangreb med brigaderne under Red Knight. (Foto: Niels Brandt.)

fre. 7. nov. 2014


Kilde: forsvaret.dk.



Baggrund:
tors. 6. nov. 2014: Et job for holdspillere
tirs. 4. nov. 2014: Danske Division øver i Letland
man. 3. nov. 2014: Fjenden kommer fra nord
fre. 31. okt. 2014: Træner i nyeste NATO-doktrin
fre. 12. april 2013: Lettisk brigade tilknyttet Danske Division
man. 10. dec. 2012: War Gaming for fem brigader

Deltagerne har lært at "kravle" og at "gå". Om seks måneder gennemfører Danske Division den afsluttende test i øvelsesserien med de fem affilierede brigader.

- I skal kravle, før I kan gå, og I skal gå, før I kan løbe, var chefen for Danske Division, generalmajor Michael Lollesgaards indledende ord før speciale-uddannelsen, der var optakten til øvelse Red Knight i Riga, Letland.

Kravle: Studie af specialiserede procedurer
     I over en uge har brigadestabene i de to danske, den estiske, den lettiske og den litauiske brigade arbejdet med at udvide deres færdigheder inden for operativ planlægning under emnet bevægelig forsvarskamp.
     De første tre dage har brigadestabene "lært at kravle". Her var stabene opdelt i grupper, hvor de arbejdede med procedurer i de mange specialer, som brigadestabene kan håndtere. Her gik specialisterne i dybden inden for deres fag, så de kunne blive endnu skarpere i deres bidrag til brigadebefalingen under øvelse Red Knight.

Gå: Denne øvelse
     Under øvelsen skulle stabene "lære at gå". Øvelsen begyndte mandag med deltagelse af et hold eksperter fra Joint Forces Command, Brunssum, som monitorerede brigadestabene under deres arbejde med udviklingen af deres planer.
     Gennem hele øvelsen monitorerede NATO-holdet brigadestabenes præsentation af deres resultater og mødtes efterfølgende med divisionschefen for at fortælle ham om deres observationer. De fokuserede på, om der var en god udvikling i brigadestabenes arbejde.

Løbe: Ser frem til Saber Strike i 2015
     Ved det afsluttende erfaringsmøde talte divisionschefen til deltagerne, og han havde stor respekt for det arbejde, der var blevet lagt for dagen og den positive udvikling, som stabene havde demonstreret:
     - Jeg glæder mig til juni måned næste år, hvor vi skal drage nytte af vores erfaringer fra denne øvelse. Her skal I under øvelsen Saber Strike 2015 demonstrere for mig, at I har lært 'at løbe'. Don't let me down, afsluttede generalmajor Michael Lollesgaard.
     Øvelse Saber Strike 2015 foregår i Litauen, Letland og Estland i juni måned 2015, hvor Danske Division får tilgang af en US 56th Stryker Brigade, National Guard og et føringshovedkvarter fra en amerikansk division.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5260-Danske-Division--oevelse-red-knight-er-slut.htm.

Tweet