CIMIC bevæger sig mod FN-opgaver



fre. 2. maj 2014



"Erfaringer fra deltagelse i internationale operationer viser, at der er et stadigt stigende behov for CIMIC, specielt under FN, hvorfor indholdet på de seneste kurser har bevæget sig fra NATO mod FN."

Kursisterne på kurset kom fra Danmark, Sverige, Finland, Georgien, Makedonien, Ukraine, Uganda og Sudan.
   Instruktørerne kom fra de nordiske lande og herudover deltog en gæsteinstruktør fra Serbien.



Tidl. kursus:
søn. 25. - fre. 30. marts 2012: CIMIC

HEC gennemførte 6.-11. april 2014 det første af to årlige internationale Civilt Militært Samarbejde (CIMIC) kurser i rammen af Nordic Defence Co-operation (NORDEFCO).

Kurset er et taktisk CIMIC basiskursus og der var tilmeldt 17 kursister fra otte forskellige nationer til kurset, hvor al undervisning foregik på engelsk og hvor der blev anvendt flere udenlandske gæsteinstruktører og foredragsholdere fra forskellige nationer.
     Kursisterne blev modtaget på Varde gamle Rådhus af såvel Borgmester Erik Buhl som afgående kommunaldirektør Max Kruse.
     Kurset indeholder udover et antal teoretiske lektioner om CIMIC, også syndikat arbejde, hvor man arbejder med CIMIC i de forskellige stadier af en mission. Der gennemførtes orientering omkring kulturel forståelse og en repræsentant fra Læger Uden Grænser orienterede om deres arbejde i missionsområdet verden over.
     Kurset er medvirkende til at gøre den enkelte kursist klar til at varetage en CIMIC funktion i missioner i FN- eller NATO regi, både som stabsmedlem og operatør på jorden.
     Erfaringer fra deltagelse i internationale operationer viser, at der er et stadigt stigende behov for CIMIC, specielt under FN, hvorfor indholdet på de seneste kurser har bevæget sig fra NATO mod FN.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5201-CIMIC--cimic-bevaeger-sig-mod-fn-opgaver.htm.

Tweet