Minister glad for soldaterhjemsbyggeri


Ivan Ælmholdt fremlægger planen for fremtidens soldaterhjem.

tirs. 12. aug. 2014



"Nogle af vores udsendte kommer hjem med sår på krop og sjæl, og selv om de fleste kommer styrket hjem, giver det rigtig god mening at veteranerne her har et sted hvor de kan hjælpe og støtte hinanden, og hvor der er plads til, at man også kan være sig selv."

Otte lejligheder til veteraner
  Planen er en ny fløj og otte lejligheder til soldater, så der er plads til de mange værnepligtige og kommende elever fra Hærens Sergentskole. De otte lejligheder på hver 16 m² er tiltænkt soldater med behov for rekreation. Eksempelvis soldater med ar på sjælen. Ønsket er at bygge en ny fløj i to plan på 235 m² parallelt med det nuværende soldaterhjem fra 1981. Oven på den nuværende tjenestebolig ønskes bygget otte lejligheder.



Baggrund:
tirs. 24. dec. 2013: Soldaterhjem vil bygge fløj til rekreation
søn. 24. mar. 2013: Soldaterhjemmet vil udvide

Nicolai Wammen viste stor interesse for Varde Soldaterhjems kommende lejligheder til veteraner, sergentelever og værnepligtige, da ministeren kikkede forbi i dag.

Forsvarsminister Nicolai Wammen hilser på sergenteleverne Jesper og Tobias.
KFUM soldaterhjem havde i dag besøg af Forsvarets minister, Nicolai Wammen. Han var inviteret af vennen og lokal folketingskandidat, Christian Rabjerg Madsen (S), der har arbejdet for at bevare Varde Kaserne i forbindelse med det seneste forsvarsforlig og samtidig følger med i veteranproblematikken.
     Soldaterhjemsleder Ivan Ælmholdt viste sammen med sin hustru og medleder Pia Ælmholdt rundt på KFUMs Soldaterhjem, i soldatermunde Kuffen.
     - Målet er, at det her skal være soldaternes hjem uden for hjemmet, fortalte Ivan Ælmholdt og med et glimt i øjet, at de derfor også har monteret en afghansk stjernehimmel på terrassen i form af lyskæder.
     Ministeren talte med soldater, hilste på medarbejderne, hørte om soldaterhjemmets daglige aftenandagt og var med i køkkenet for at se hvordan et soldaterhjem fungerer.
     Forsvarsministeren spurgte interesseret ind til driften af hjemmet og hilste på både ansatte og de få soldater, der tirsdag over middag var at finde i lokalerne. Det var til overraskelse for de fleste. Det blev taget vel imod at han gav sig tid til at få sludret et par ord med hver enkelt soldat.
     - Jeg er meget positiv over eftermiddagens forløb, skrev Ivan Ælmholdt senere på soldaterhjemmets blog.
     - Vi fortalte om soldaterhjemmet, om frivillige og veteraner samt om sommerens cykelprojekt med veteraner.
     Lederparret Pia og Ivan var i juni måned på en uges cykeltur med veteraner.

Forsvarminister Nicolai Wammen og folketingskandidat Christian Rabjerg Madsen (S).
Mangler seks mio.
     Anledningen til besøget var, at KFUMs Soldatermission gerne ville fortælle ministeren om de udvidelsesplaner, som ligger klar i tegningform.
     Over en kop kaffe med hjemmebagt kage blev planen præsenteret for ministeren.
     Forbedringerne på hjemmet indebærer bl.a. en overetage med syv værelser til soldaterveteraner.
     - Vi mangler godt seks millioner kroner ud af de 8,5 millioner på budgettet. Vi har søgt Mærsk-fonden om penge, og så håber vi på at få penge fra den ekstra pulje der snart skal fordeles fra Folketinget, forklarede Ivan Ælmholdt.

- Det giver rigtig god mening
     Ministeren viste stor interesse for projektet:
     - Heldigvis kommer langt de fleste af vores udsendte soldater uskadte hjem, men nogle får fysiske skader og andre sår på sjælen, som først ses langt senere. Det er vigtigt at !tage hånd om dem, sagde Nicolai Wammen, der også takkede de frivillige på hjemmet for deres store indsats.- Nogle af vores udsendte kommer hjem med sår på krop og sjæl, og selv om de fleste kommer styrket hjem, giver det rigtig god mening at veteranerne her har et sted hvor de kan hjælpe og støtte hinanden, og hvor der er plads til, at man også kan være sig selv.
     - Forsvarets forligskreds har iværksat yderligere tiltag for at styrke indsatsen på veteranområdet. Der er blevet afsat 25.000.000 ekstra i en pulje, så det er godt at se at der er så gode tiltag.

Veteraner er et samfundsansvar
     Forsvarsministeren drøftede herefter forskellige emner vedrørende veteraners muligheder med bl.a. borgmester Erik Buhl Nielsen og folketingskandidat Christian Rabjerg Madsen (S), tidligere borgmester Gylling Haahr og repræsentanter fra KFUM soldatermission.
     Ministeren understregede:
     - Vores veteraner er et samfundsansvar. Det kan koges ned til at vi skal passe godt på den der passer godt på os. Vi har bedt dem om at tage af sted og derfor skylder vi dem at gøre vores bedste.
     - En ting er at læse om de her tiltag, en anden er at se det med egne øjne.
     Borgmester Erik Buhl, og tidligere borgmester Gylling Haahr fra Varde Kasernes Venner, var også til stede:
     - Hvis psykiske skader får lov at udvikle sig hos veteraner, kan det ende med nogle forfærdelige menneskeskæbner, sagde Gylling Haahr.
     Lederparret i Varde kan nu kun afvente svar på låneansøgninger om penge til renoveringen og ombygningen.
     Forsvarsministeren sluttede sit besøg af med at skrive i soldaterhjemmets gæstebog inden turen gik mod København.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/5105-Varde-Kaserne--minister-glad-for-soldaterhjemsbyggeri.htm.

Tweet