Det handler ikke så meget om at vinde krigen. Det handler mere om at vinde freden, siger Mads Silberg, der er CIMIC-officer i den fremskudte base Budwan.

Der er altid kaffe på kanden og vand på køl på den hyggelige veranda i den fremskudte base Budwan. Det meste af pladsen optages af et stort sofabord. Her kigges der på kort, lægges planer og skrives rapporter. Over døren hænger et stort skilt, hvor der står COMBAT CIMIC. Det får de fleste til at smile lidt. For i den almindelige opfattelse er der ikke meget COMBAT over CIMIC, der er forkortelsen for civilt militært samarbejde.
     - Før i tiden var det kun CIMIC folk, der lavede CIMIC-arbejde. I dag er det alle soldaters opgave. Vi er steget ud af de panserede mandsskabsvogne for at tale med den lokale befolkning for at vinde freden, siger CIMIC-officer i Budwan, Mads Silberg.
     Han deler det kombinerede kontor og beboelsesområde med Kell. Det er de to, der tager sig af projekterne og den primære kontakt med lokalbefolkningen. Men i virkeligheden udføres kernen i CIMIC af alle soldater. Det sker, når de patruljerer i områderne omkring Budwan for at vise afghanerne, at de er her og vil sørge for det, der er vigtigst for dem - nemlig sikkerhed.

Farlige forbindelser
     Derfor er det sjældent en hel ufarlig opgave. I Budwan er der stort set daglige CIMIC-patruljer. Men det er ikke kun soldaterne, der kommer ud til afghanerne. Afghanerne er også velkomne til at komme op til soldaterne med deres bekymringer, ønsker og forslag. Og det er heller ikke helt ufarligt for dem, så ofte kommer de i ly af natten og følges ofte ad. Det sker typisk tre til fire gange dagligt.
     - De, der virkelig har brug for hjælpen, tør ikke altid komme til os, fordi de er bange for, Taleban vil straffe dem for det. Men langt de fleste har det godt nok og er klar til at igangsætte større projekter end brønde og broer, fortæller Mads.

Til gavn for alle
     I nogle af områderne er der magtstrukturer med en slags borgmestre, der sørger for, at folk i landsbyen bliver enige om, hvad der skal iværksættes. Derefter sendes en repræsentant op til de danske soldater med beskeden. I andre områder er der ingen magtstruktur, og derfra er det enkeltpersoner, der kommer op til lejren i Budwan.
     - Hvis du har lokalsamfundets opbakning, er det lidt lettere at gennemføre et projekt. Vi kaster ikke penge ud til højre og venstre. Et projekt skal komme hele landsbyen til gavn, så en mand får ikke bare bygget en brønd i sit eget compound, for det skaber måske mere splid end genopbygning.

Tillid og opbakning
     Der er flere formål med projekterne end blot at bygge en skole eller en park. Arbejdet bliver udført af afghanerne, så økonomien kan få lidt gunstigere vilkår. Og så er projekterne også en vej til at vinde befolkningens tillid og opbakning.
     Selvom Taleban-styret både er undertrykkende og krænker menneskerettighederne, giver styret i et begrænset omfang ro og orden til et krigshærget folk. Hvis en tyv bliver dømt af Taleban for at stjæle, kan dommen måske både være urimeligt hård og uretfærdig, men hammeren falder hurtigere, end den normalt gør det i retssamfund, som vi kender det i den vestlige verden. Men på længere sigt ønsker afghanerne sig mere end det.
     Mødet med de lokale er vigtigt, og børn spiller en væsentligt rolle, for det er dem, der tegner fremtiden.
     - De lokale ved godt, at fremtiden for Afghanistan er børnene, og de vil også gerne det bedste for deres børn, ikke mindst at de får en uddannelse uanset køn, siger Mads.

Tre mand og en ko
     Lokalbefolkningen kan også komme med anmeldelser af skader på deres bygninger, marker eller lignende i forbindelse med kampe, som de gerne vil have kompensation for.
     - Bevismaterialet er ikke altid det vigtigste. Vi vil gerne vise, at hvis vi kommer til at ødelægge noget, så betaler vi for det. Men hvis vi ikke tjekker, om det er svindel, ender vi i en situation, hvor vi ikke hjælper de rigtige. Jeg har talt med tre mennesker, som mente, at de ejede en ko, der var blevet ramt under en skudveksling. Koen var slagtet og spist, så bevismaterialet var væk. Men jeg talte med mange mennesker om den her ko og fandt på den måde frem til den rette ejermand, fortæller Mads.

Sort humor
     Selvom der ikke er mange ligheder mellem danskere og afghanere, er der alligevel et par stykker, der gør det nemt for danske soldater at komme i kontakt med afghanere. Det er den lidt sorte humor og brugen af ironi. Det bruger afghanerne også, så det hjælper med at skabe en god kontakt. Alligevel bliver det en stor hjælp, når den afghanske hær senere kommer og samarbejder med de danske soldater.
     - Lokalbefolkningen vil rigtig gerne have ANA (Afghan National Army) herud. De taler sproget og kender kulturen og afghanerne har naturligt større tillid til dem. Det er et langt sejt træk, men vi skal nok få skabt sikkerhed for den afghanske befolkning, siger Mads.
    

Mødet med de lokale er vigtigt, og børn spiller en væsentlig rolle, for det er dem, der tegner fremtiden.