|
Livgarden gav i dag en kampdemonstration til den europæiske forsvarsindustri. Formål: At vise at dansk industri har mange gode produkter og varer til militær brug.
Sammen med Dansk Industri viste de danske soldater virksomheder, indkøbere og repræsentanter fra forsvarsmyndigheder i hele Europa, at lille Danmark har meget at byde på. Kampdemonstration: Se, føre og føle Igår var der aktivitet i luften i et omfang næppe set siden Flyvestation Værløse eksisterede. Det var en del af indøvelsen. Under selve angrebet mod målet blev soldaterne på jorden støttet af F-16 kampfly. Charmeoffensiven fandt sted på Høvelte Kasserne. Soldaterne fra II Livgarde Bataljon gennemførte i dag kampdemonstrationen for repræsentanter fra den europæiske forsvarsindustri. Bl.a.: Efter et vellykket angreb, skød IKK (Infanteri Kamp Køretøjerne) røg, så frigørelsen kunne foregå i skjul. Demonstrationen viste sammenhængen og udviklingen mellem soldaterfærdigheder og teknologi, som soldaten gennemgår fra han møder som værnepligtig, til han kan indgå i en større enhed som professionel soldat støttet af fly, infanterikampkøretøjer og lignende. Danske niche-produkter Efter kampdemonstrationen kunne indkøberne og repræsentanterne se, føle og høre mere om de enkelte danskproducerede dele, og de kunne se, hvordan de rent faktisk bruges direkte af de danske soldater til daglig. I Danmark produceres mange dybt specialiserede niche-produkter som små sensorer og elementer, der sidder på det større udstyr. Video fra lokalavisen.dk |
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4970-Industri--forsvaret-i-fremstoed-for-industrien.htm.