Dansk finskytte om det første "kill"


Billede fra interviewet med finskytte ("snigskytte") Hans Lundgaard. Se linket nederst.

ons. 30. april 2014



Mere om hold 6:
lør. 13. juni 2009: Ildstøtte - en forudsætning for succes
man. 9. mar. 2009: Kæmpe-øje leder sikkert piloten frem
tirs. 10. febr. 2009: Flystøtte hver gang
ons. 29. okt. 2008: Briter tæt på at dræbe danske soldater
man. 6. okt. 2008: Det bedste er, når der ikke sker noget
lør. 4. okt. 2008: Langt fra alfarvej

Finskytte trådte til i Helmand, da artilleri, morterer og flystøtte ikke slog til. Hør hans personlige beretning.

Hans Lundgaard husker stadig synet gennem kikkerten, da han og hans makker tager deres første liv som finskytter i den danske hær.
     - Jeg ser ikke skuddet gå i ham, men han bukker sammen og falder bagover, så hans ben ligesom vipper rundt, siger Hans Lundgaard til tv2.dk's webtv-magasin 'Krigeren'.

Han og hans finskyttemakker er på deres første patrulje med Hold 6 i Helmand. Egentlig skal det foregående hold bare vise dem området, men så begynder skyderiet.
     - Vi falder i et baghold med både raketter og maskingeværild, siger Hans Lundgaard.
     I en hestesko har talibanerne omringet den danske deling, der bevægede sig gennem en majsmark i Helmand-provinsens "Green Zone." Ilden er ekstremt tæt på. Der bliver skudt fra mellem 50 og 100 meters afstand. Hans Lundgaard og hans makker ligger lidt væk i et højereliggende område for at dække de danske soldater.
     - Vi skyder tilbage med artilleri og morterer. Vores Forward Air Controller er også ved at få flystøtte ind. På et tidspunkt ser vi en mand med en AK-47, der stiller sig op på en knold omkring 700 meter væk. Han skyder i vores retning, så min makker tager sigte, siger Hans Lundgaard, der den dag er "spotter" og altså har til opgave at udpege fjenderne og tage beslutningerne om, hvornår der skal skydes.
     Det skal der her.
     Han måler med det samme afstanden med sin kikkert. 680 meter. Og så begynder han at ryste.
     - Det er næsten, så jeg ikke kan se noget, siger Hans Lundgaard, der husker sin makkers første skud gå forbi talebaneren med omkring en halv meter.
     Han tager ladegreb på det finske finskyttegevær og trykker af igen. Også en misser.
     - Vi bliver ramt af "bukkefeber". Begge to.

Hans Lundgaard er oversergent i Hæren og ansvarlig for Finskytteuddannelsen. Han har været soldat i 18 år, heraf de otte som finskytte, hvor han har været udsendt til Afghanistan. Udsendelsen er lavet af TV2 i samarbejde med webmagasinet Krigeren.dk.
     Hør beretningen hos TV2.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4951-Afghanistan--dansk-finskytte-om-det-foerste-kill.htm.

Tweet