Sverige: Vi fuldfører selv

fre. 6. dec. 2013



Baggrund:
fre. 6. dec. 2013: Archer: Norge trækker sig ud af aftalen
man. 25. nov. 2013: Archer modtaget - efter lang ventetid
ons. 19. juni 2013: Til grin igen: Må tigge hos Norge
fre. 10. juni 2011: Sverige og Norge får snart Archer
tors. 20. aug. 2009: Sverige får 42 nye ARCHER-pjecer
fre. 15. maj 2009: Norge og Sverige samarbeider om nytt artilleri
fre. 15. maj 2009: Norge får nyt artilleri for knap to mia.
man. 3. nov. 2008: Svensk-norsk samarbejde
ons. 15. okt. 2008: Længe ventet pjece på besøg
tirs. 2. sept. 2008: Archer udvikles fortsat

Det var et normalt udviklingsarbejde sammen med Norge, som ikke har været forgæves. Men nu bliver driftsomkostningerne dyrere. Det er den officielle melding fra det svenske forsvar.

Den norske regering har i dag afbrudt samarbejdet med Sverige om udvikling, køb og drift af et antal haubitser af typen Archer.
     Det har fået en officiel kommentar fra det svenske forsvar via Försvarets Materielværk, FMV, der er det svenske modstykke til danske FMT, Forsvarets Materieltjeneste.

Bedre præstationer og pris
     Det var et godt projekt iflg. FMV:
     - Det blev indledt i 2007, da Archer viste sig at have gode, og i visse tilfælde bedre, præstationer end alternative systemer til en betydelig lavere omkostning.
     - Archer er et moderne, hurtigt og præcist artillerisystem til en god pris. Udfordringen har været at finde balancen mellem beskyttelse og vægt, og det har vi opnået. For FMV har det handlet om et normalt udviklingsarbejde, siger Lena Erixon, generaldirektør for FMV.

Billigere udvikling
     Selv om samarbejdet nu er afbrudt, har det ikke været forgæves, anfører FMV: Sverige og Norge har delt udgifterne til udviklingen, og det har sparet den svenske stat for "mange hundrede millioner" svenske kroner.
     Det afbrudte samarbejde kan imidlertid mærkes på driftsomkostningerne "på længere sigt".

Drøfter fremtiden med BAE Systems
     De første Archer-precer blev leveret til svenskerne 22. nov. 2013, efter to års forsinkelse. FMV kan formelt set selv gennemføre købet.
     - Vi har nu en regelmæssig kontakt med producenten BAE Systems for at diskutere hvordan vi kommer videre, udtaler Lena Erixon.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4634-Norden--sverige-vi-fuldfoerer-selv.htm.

Tweet