Archer: Norge trækker sig ud af aftalen

fre. 6. dec. 2013


Kilde: Forsvarsdepartementet.



Baggrund:
man. 25. nov. 2013: Archer modtaget - efter lang ventetid
fre. 10. juni 2011: Sverige og Norge får snart Archer
tors. 20. aug. 2009: Sverige får 42 nye ARCHER-pjecer
fre. 15. maj 2009: Norge får nyt artilleri for knap to mia.
fre. 15. maj 2009: Norge og Sverige samarbeider om nytt artilleri
man. 3. nov. 2008: Svensk-norsk samarbejde

Norge afslutter kontrakten om artillerisystemet Archer.
- Regeringen har konkluderet, at artillerisystemet Archer ikke vil opfylde Forsvarets behov indenfor den tid, vi har tilgængelig, derfor trækker vi os ud af kontrakten, siger forsvarsminister Ine Eriksen Søreide.

- Det norsk-svenske samarbejde er omfattende og har på flere områder vist sig at give gode løsninger for begge lande. Jeg ønsker derfor at fortsætte de øvrige dele af samarbejdet, siger Søreide som også fremhæver de gode erfaringer med køb af nye og opgraderede kampvogne til Hæren fra svensk industri.
     Forsvaret har et behov for at forny sit artilleri, fordi Hæren har ændret sit operative koncept mod at at blive mere mobilt og operere hurtigere. Det har været, og er også, en målsætning om at erhverve materiale gennem multinationalt samarbejde.
     Norge og Sverige indgik derfor i 2007 en aftale med det formål at opnå større operationel effekt bl.a. gennem fælles styrkeproduktion, hvilket faldt sammen med de økonomiske og finansielle fordele.
     Partnerskabet omfatter også artilleripejleradar (ARTHUR), ildledningssystem (ODIN), ammunition, uddannelse og træning.

Baggrund
  Anskaffelsen af nyt artilleri sker i samarbejde med Sverige.
   Iflg. aftalen skulle alle 24 pjecer være leveret ultimo 2013 og i operativ drift fra ultimo 2014. Status i december 2013 er at ingen skyts er leveret.
   Norge og Sverige samarbejder stadig om artilleripejleradar, ildledningssystem, ammunition, uddannelse og træning.
   NAMMO og BAE Systems Bofors samarbejder om ammunitionsudvikling og produktion.
   Vi har flere eksempler på at Norge køber materiel fra Sverige, et godt eksempel er anskaffelsen af nye og opgraderede CV 90 fra BAE Systems Hägglunds til en værdi af næsten seks mia. (norske, red.) kroner.
   Dagens norske artilleri kan holdes operativt frem til 2020. Hvilket artilleri vi skal have i fremtiden, vil blive klart på baggrund af en grundig vurdering af alternativerne.
   Forsvarets operative behov er styrende, uanset hvem vi køber af eller samarbejder med. Hvis vi ser at Forsvarets behov ikke kan dækkes indenfor den tid, som er tilgængelig, er det forsvarlig forvaltning at standse.
   Forsvaret vi nu gå i dialog med sin svenske partner om den videre proces.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4631-Norden--archer-norge-traekker-sig-ud-af-aftalen.htm.

Tweet