Såret soldat fra Oksbøl opereret

ons. 12. juni 2013



Baggrund:
tirs. 11. juni 2013: Soldat kvæstet af sprængladning
tirs. 11. juni 2013: Faldt otte meter - slipper uden faldskader
tirs. 7. maj 2013: Kanonsalut for Prins Henrik

Den 26-årige overkonstabel fra Danske Artilleriregiments 1. Ildstøtteafdeling i Oksbøllejren har det efter omstændighederne godt.

Han blev såret tirsdag på Kronborg i forbindelse med salutering i anledning af Prins Henriks fødselsdag.
     På Rigshospitalet har lægerne konstateret at soldaten har mistet to og en halv finger på højre hånd, - lille- og ringfinger og halvdelen af langfingeren. Det menes at tommel- og pegefinger vil være fuldt funktionsdygtige.
     Han har endvidere pådraget sig 2. og 3. grads forbrændinger i ansigtet og på kroppen, som lægerne dog ikke vurderer vil give nævneværdige mén. Hornhinden på venstre øje er lettere beskadiget, men også dette mener lægerne vil fortage sig.
     I forbindelse med ulykken blev soldaten slynget ud af bastionen, og faldt de 7-8 meter ned på plænen under. Helt mirakuløst har soldaten ikke pådraget sig nogen form for skader ved faldet. Dette må tilskrives en kombination af held og god fysisk form.
     Soldaten er fortsat på Rigshospitalet og har sine nærmeste omkring sig.

Forbud mod salutering
     Årsagen til ulykken undersøges fortsat af Auditørkorpset og Arbejdstilsynet, og indtil videre er der forbud mod salutering.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4515-1-DAA-1-Danske-Artilleriafdeling--saaret-soldat-fra-oksboel-opereret.htm.

Tweet