Flyveskolen hjælper med at uddanne FAC


Tirsdagens uddannelse i Close Air Support foregik over Silkeborg og varede i godt en time, hvor flyet cirklede over det samme område. Det samme flyvemønster kan opleves over flere jyske byer i denne og næste uge.

tirs. 11. juni 2013


Kilde: Flyvevåbnet.


Øvelsen i samarbejde mellem luft- og jordstyrker forløber frem til torsdag d. 21. juni, hvor der kan forventes flyaktiviteter flere steder i Jylland.



Baggrund:
man. 10. juni 2013: Støjvarsel for uge 24 og 25
fre. 7. juni 2013: Støjvarsel for uge 24

I de kommende uger kan Flyveskolens T-17 træningsfly ses cirkle over flere jyske byer. Piloterne simulerer at være et kampfly for at uddanne Hærens soldater i at påkalde luftstøtte.

- For dem på jorden gør det ikke nogen væsentligt forskel, om de snakker med en F-16 eller en lille T-17. De afgørende er, at de snakker med en pilot, og får rutine i at tale os ind på et mål. At vi naturligvis flyver meget langsommere i en T-17 end en F-16 betyder faktisk ikke noget i den sammenhæng, for procedurerne og kommunikationen er fuldstændig den samme. Det fortæller Stephen, der er instruktør på Flyveskolen i Karup.

Foruden at uddanne de vordende piloter sørger Flyveskolens instruktører også for hjælpe med i uddannelse af kommende Forward Air Controllers. Det er soldater som får en særlig uddannelse i at påkalde luftstøtte - og som i disse uger trænes intensivt under den igangværende øvelse "AGOEX", der netop har fokus på samarbejdet mellem styrker i luften og på jorden.
     - Vi har den fordel, at vi selvfølgelig er langt billigere i drift end en F-16, og så larmer en T-17 naturligvis meget mindre. Herhjemme betyder det blandt andet, at vi har lov til at flyve væsentligt lavere især over byer, og dermed ikke så ofte må aflyse missioner på grund af dårligt vejr og lave skyer, forklarer Stephen.
     Netop evnen til at flyve lavt uden at skræmme befolkningen fra vid og sans blev udnyttet under dagens mission over Silkeborg. Her lå en T-17 under det lave skydække, mens en F-16 måtte blive oppe i højden uden mulighed for at se jorden.

Selvom træningen i Close Air Support hovedsagligt er møntet på at give de kommende Forward Air Controllere på jorden et udbytte, så bliver der ikke slækket på koncentrationen i cockpittet;
     - Jeg har altid i baghovedet, at dem jeg snakker med dernede i princippet kan stå i Afghanistan om en uge, så vi gør alt hvad vi kan, for at give dem den bedst mulige træning, slutter Stephen.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4511-TACP---Tactical-Air-Control-Party--flyveskolen-hjaelper-med-at-uddanne-fac.htm.

Tweet