Sergenter på SU: En uddannelse under forandring


Hærens Sergentskole i Sønderborg.

ons. 27. mar. 2013


Kilde: cs.dk.


Fakta om sergentuddannelsen
  Der er forskel på hvilken sergentuddannelse, du vælger. Forsvarets tre sergentuddannelser er nemlig ikke ens. Heller ikke i optagelseskrav. For sergenter i søværnet kræves eksempelvis to års erfaring som konstabel, inden man kan søge skolen, mens dette krav ikke gælder for hæren og flyvevåbnet. Varigheden af selve uddannelsen afhænger af hvilken retning, man vælger, og hvilken baggrund man har, men varierer således fra fem måneder til to år.
   Indtil videre får man løn under uddannelsen. I 2013 er den på ca. 16.000 kr. pr. måned. Efter uddannelsen udgør begyndelseslønnen ca. 19.000 kr. pr. måned. Hertil kommer evt. faglige tillæg samt arbejdstidsbestemte ydelser mv.
   Der kan læses alt om den aktuelle sergentuddannelse på hjemmesiden: www.ug.dk og på forsvarets egne hjemmesider.


I skrivende stund er det endnu ikke besluttet, hvordan fremtidens sergentuddannelser og lønsystemet under uddannelserne skal forme sig. Alt er sat i spil, og alt synes pludselig muligt.

Sergentuddannelsen på SU. Det er et af de udspil, der i forbindelse med implementeringen af det nye forsvarsforlig er bragt på banen. Politikerne foreslår, at sergentuddannelsen fremover skal målrettes mere civile kompetencer og som en skoleuddannelse på dét niveau også være SU-berettiget. I praksis betyder det, at sergentelever fremover ikke får løn fra forsvaret under uddannelsen, men derimod kan søge statens uddannelsesstøtte.
     Det har givet chokbølger gennem såvel elevgruppen som på de militære uddannelsessteder, for her virker konsekvenserne uoverskuelige her og nu.
     - Et er, at vore elever frem over skal på SU med alle de endnu uafklarede spørgsmål, det giver. Et andet er, hvordan vores uddannelse frem over så skal skrues sammen for at matche de civile krav, det ved vi endnu ikke, siger afdelingsformand for CS på Air Force Training Center (AFTC) i Karup, Jan Thorsø Nielsen.
     Instruktører og ledelse på forsvarets sergentskoler sidder og planlægger de kommende uddannelser, der skal starte i efteråret. Men det er næsten en umulig opgave, for ingen ved dags dato, hvad der bliver besluttet fra ´højeste sted´ omkring uddannelserne fremadrettet.
     - Vi ved ingen ting. Indtil videre fortsætter vi bare som hidtil og planlægger ud fra det, vi hidtil har gjort. Andet kan vi ikke gøre, indrømmer holdofficer kaptajnløjtnant Søren Dreijer ved sergentuddannelsen på Søværnets Sergent & Grundskole (SSG) i Frederikshavn.

Umuligt på SU
     Det er ikke en ændring eller reformation af sergentuddannelserne som helhed, der bringer skolerne i oprør. Her er meldingen klar fra dem alle, at de er omstillingsparate og gerne ser en stadig udvikling af uddannelserne. Det, der derfor i øjeblikket går dem mest på, er spørgsmålet om de mere praktiske forhold, herunder især SU-spørgsmålet.
     - Der er ingen tvivl om, at det vil give væsentlige forandringer i rekrutteringen til skolerne, hvis eleverne pludselig skal på SU i et halvt år. De har været vant til at få løn med diverse tillæg, og så pludselig skulle over på en SU-løn, hvis de overhovedet kan komme i betragtning til SU. Det vil mange slet ikke kunne gøre, siger Jan Thorsø Nielsen, og han bakkes op af sin kollega, tillidsrepræsentant og lærer på SSG, Henrik Christophersen.
     - De har jo som regel familie at forsørge og måske et hus, der skal betales, og det vil være helt umuligt på en SU, siger han.
     Både lærerne fra ATWC og SSG er enige om, at deres elever gennemsnitligt er mellem 32-35 år, når de starter på sergentuddannelsen, og derfor har økonomiske forpligtelser, de ikke kan holde for midlerne fra staten. Deres sergentelever er typisk konstabler eller specialister, der allerede har gjort tjeneste i en del år og rekrutteres til uddannelsen, fordi deres kommende funktion berettiger til det og som et led i deres karriereforløb.
     Lidt anderledes forholder det sig på sergentskolen i Sønderborg. Hærens sergenter er eksempelvis langt yngre i gennemsnit, og mange starter på sergentuddannelsen umiddelbart efter aftjent værnepligt eller rekruttid.
     Hæren har også flere forskellige sergentuddannelser. Udover den fælles grunduddannelse i Sønderborg, kan man fortsætte uddannelsen ved vidt forskellige enheder, som eksempelvis kamptropperne, artilleriet, logistikken eller telegraftropperne.

Klokkeklar melding
     I skrivende stund er en stor gruppe sergenter i gang med de sidste kursusmoduler, inden de 22. marts udnævnes til oversergenter. Mange af dem er allerede placeret i oversergentstillinger hjemme i enhederne, selvom de først har graden efter endt VUT I. Deres melding er klokkeklar.
     - Skal vi på SU under uddannelsen (VUT I), så skal vi ikke på VUT II, lyder det som fra én mund.
     - Det vil simpelthen ikke hænge sammen. Alene transport og kost vil slet ikke kunne dækkes af en SU, så det vil være helt umuligt, fortsætter de.
     De kan heller ikke forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at klare sig på SU som elev på sergentgrunduddannelsen.
     Igen er det her omkostninger til transport, kost og logi, der simpelthen ikke vil passe ind i et SU budget.
     - Flere af os har bolig og forpligtelser andet sted og lang vej til sergentskolen hjemmefra. Vi kan ikke klare to husholdninger på en SU, selvom det så kun er i seks eller ni måneder, forklarer en af de kvindelige sergenter.
     SU på grunduddannelsen finder sergenterne ikke let at acceptere, men deres entydige konklusion er, at det vil være totalt umuligt for VUT I og VUT II.
     - Så kommer der simpelthen ingen elever på VUT´erne, konkluderer de unge befalingsmænd på såvel Hærens Sergentskole, Flyvevåbnets Sergentskole og Søværnets Sergentskole.
     - Men det er måske det, der er meningen. Ikke flere befalingsmænd i forsvaret, spørger seniorsergent og instruktør i Sønderborg, Michael Ipsen.
     - På de betingelser vil man få meget svært ved at få oversergenter og seniorsergenter fremover, nikker Jan Thorsø Nielsen.
     - Jeg tror ikke, der er ret mange befalingsmænd, der vil have råd til at søge VUT I eller VUT II, hvis det skal være på SU, og vi vil i hvert fald komme til at mangle folk med erfaring ude fra enhederne, hvis sergentuddannelsen skal på SU, tilføjer Henrik Christophersen fra SSG i Frederikshavn.

Utallige uafklarede spørgsmål
     Samtidig med elevernes klare nej til at kunne klare sig økonomisk på SU-vilkår, og instruktørernes advarsel om, at man netop vil mangle ansøgere med erfaring på sergentskolerne fremover, hvis aflønningen ændres, så er der et utal af andre praktiske spørgsmål, der trænger sig på.
     For hvordan bliver regler om vagter, indkvartering, timeantal, praktiktid etc. for bare at nævne nogle få af de spørgsmål, der trænger sig på. Hvordan med selve uddannelsens indhold og opbygning, varighed og fleksibilitet er andre spørgsmål.
     Der er nedsat arbejdsgrupper, hvor også repræsentanter fra de tre skoler indgår, men indtil videre arbejder skolerne videre ud fra det, man her og nu har at forholde sig til. Det vil sige planlægning og forberedelse af de næste hold, ganske som hidtil. De elever, der allerede er optaget, må også indtil videre regne med, at de aflønnes som hidtil under uddannelsen. Men de mange spørgsmål -og usikkerheden har sat sig sine spor på skolerne, for spørgsmålene får jo ikke rigtig nogen svar.
     - Vi ved simpelthen ingen ting, erkender instruktørerne.
     CS Bladet vil følge udviklingen meget nøje og vil i de følgende numre redegøre for, hvad politikere, skoler og forsvarets ledelse fremadrettet beslutter sig for -og hvorfor.
     Vi hører samtidig gerne fra alle, der måtte have en mening, forslag og kommentarer i denne forbindelse. I kan skrive til redaktionen på: kolding@cs.dk.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4498-HSGS---Haerens-Sergentskole--sergenter-paa-su-en-uddannelse-under-forandring.htm.

Tweet