Død soldat får militær begravelse



Jonas Peter Pløger. Foto: HOK. 

fre. 30. juli 2010



Baggrund:
tors. 22. juli 2010: Den dræbte soldat var premierløjtnant

Der bliver militær begravelse, når dødsoffer nummer 34 ved den danske deltagelse i krigen i Afghanistan jordfæstes på tirsdag.

På otte år er 34 soldater døde som følge af den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.
     Fredag formiddag ankom kisten med det seneste dødsoffer, den 26-årige premierløjtnant Jonas Peter Pløger, til lufthavnen i Roskilde.
     Han jordfæstes ved en militær begravelse på tirsdag ved Frederiksberg Slotskirke. Det vil sige, at forsvarsministeren og forsvarets ledelse er til stede.
     Også han blev offer for en såkaldt improviseret sprængladning - en vejsidebombe.
     Jonas Peter Pløger mødte ved Dronningens Artilleriregiment i Varde den 1. september 2003. Han blev udnævnt til premierløjtnant i 2008 og udsendt med hold 9 til Afghanistan i februar 2010.

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/4124-Afghanistan--doed-soldat-faar-militaer-begravelse.htm.

Tweet