Din fremtid i reserven: Udlandet eller hjemmeværnet!
Betragtninger om hvordan personel af reserven kan anvendes i Danmarks fremtidige hær.
OL K. Sørensen, CH/UDV/HOK, gav i et foredrag sit bud på Hærens situation og fremtidige udvikling under den sidste tilstedeværelsesdel på VUT II, OF-R OLOK. Ud fra det foredrag sammenholdt med den orientering som RC, OB Kahle gav på seneste OFRU-møde vil jeg for egen regning og risiko prøve at give nogle bud på hvor der er plads og brug for personel af reserven i Danmarks fremtidige hær.
Det er mig meget magtpåliggende at slå fast at de tanker og synspunkter, som jeg bringer til torvs i denne artikel helt og holdent er mine egne og må på ingen måde tages som forsvarets, regimentets eller OFRU´s holdninger.
Forsvarschefen (FC) har i sit oplæg til forsvarets fremtidige struktur gjort det klart, at både den Kolde krig og overgangsperioden efter denne nu må anses for være helt afsluttet. Der er ikke længere nogen direkte militær trussel mod dansk territorialområde. Den eneste trussel mod Danmark ses kun at ligge i terror anslag mod det danske samfund.
NATO har oplyst, at man fra NATO side har behov for dansk deltagelse i det de kalder Deployable forces. Der skelnes i den forbindelse mellem high readiness og low readiness enheder.
En helt ny hær med tre brigader - til udlandet
FC har i den forbindelse besluttet, at Danmark skal tilbyde sig til High Readiness Deployable Forces, således at man kan operere efter devisen First inn - First out. Dette kræver udsendelse af enheder på et højt teknologisk og uddannelsesmæssigt stade for at kunne matche de krav, den moderne kampplads stiller til soldater og materiel. Man har derfor forsøgt sig med at udvikle en helt ny hær til dette formål.
Denne nye hær skal bestå af en divisions stab, der skal kunne planlægge udsendelse og indsættelse af flere brigader (BDE) både danske og udenlandske. Derudover skal hæren bestå af tre BDE, således at 1 BDE er en stående BDE på et meget højt beredskab. BDE skal bestå af enheder, der har moderne våbensystemer, der kan matche de øvrige NATO enheder, her især de engelske og amerikanske enheder. Denne BDE skal med et varsel på ca. fem døgn kunne udsendes overalt i verdens brændpunkter uanset klima og terrænmæssige forhold.
2 BDE skal være en BDE der er sammensat af et fast element og resten af personellet skal være på en reaktionsstyrke kontrakt. Det vil sige, at 2 BDE med et varsel på 20-90 dage skal kunne udsendes for at afløse f.eks. 1 BDE. 2 BDE skal være udstyret med samme materiel som 1 BDE, eneste forskel er, at en stor del af personalet vil være af reserven på en reaktionsstyrkekontrakt, i lighed med de kontrakter, der i dag tegnes til DIB.
3 BDE skal være en udvidet BDE-stab, der skal kunne planlægge samt eventuelt kunne udsendes som erstatning/afløsning for BDE-staben i henholdsvis 1 og 2 BDE. Den skal bestå af primært personel med kontrakt men med et længere varsel (tre-seks måneder).
Ud fra dette slutter jeg, at hvis man ønsker at være personel af reserven i Hæren, så skal man være rede til at blive udsendt. Man skal gøre sig dette forhold klart både i relation til egen villighed, men også i relation til familie og arbejdsgiver. Antallet af pladser for personel af reserven vil også blive mere begrænset specielt med hensyn til officers- og befalingsmændsstillinger, alene fordi Hærens styrke reduceres.
Hæren 'overtager' Hjemmeværnet
Alle enheder i lokalforsvaret nedlægges og deres opgaver henføres til Hjemmeværnet, hvis ledelse dog lægges ind under Hærens Operative kommando. I den forbindelse vil Hjemmeværnet få brug for officerer og befalingsmænd af reserven med erfaring fra felthæren til at uddanne og føre hjemmeværnspersonel i disse nye opgaver.
Samtidigt med denne slankning af hærens struktur er der også et behov for at gennemsnitsalderen sænkes i de operative enheder. 60 års kontrakterne og tjenestemandsstillingerne vil formentlig forsvinde, og man vil formentlig kun kunne være i forsvaret, til man fylder 35-45 år.
Derudover har der været mange tanker om værnepligten, både dens indhold og dens længde, det vil jeg ikke berøre nærmere i denne artikel, idet værnepligten set med mine øjne er en politisk varm kartoffel, og det vil derfor på nuværende ikke være muligt at kunne udlede noget sikkert på dette område.
Der har dog været det forslag fremme, at der årligt skulle indkaldes ca. 6.500 mand til gennemførelse af en totalforsvarsværnepligt på tre-fire måneder for at skabe et rekrutteringsgrundlag til 1 BDE på 1.300-1.500 mand årligt. Disse skulle så uddannes i ca. ni måneder for at kunne indgå i BDE DISPENH.
Muligheder i reaktionsstyrken og hjemmeværn
- Hvor vil personel af reserven kunne anvendes?
Hvis man skal se på dette spørgsmål i totalforsvarssammenhæng synes jeg ikke, at det umiddelbart ser særlig sort ud for personel af reserven, men ser man det alene ud fra anvendelse i felthæren kan det godt se lidt svært ud.
Har du lyst og mulighed for at blive udsendt med kortere eller længere varsel kan du tegne en reaktionsstyrkekontrakt og blive udsendt med 2 BDE (eller måske på enkelte pladser i 1 BDE). Der vil selvfølgelig være et begrænset antal pladser til rådighed, men muligheden foreligger.
Hvis du har taget en videreuddannelse, således at du kan anvendes i BDE-stab kan du tegne en reaktionsstyrkekontrakt med 3 BDE, hvor du vil kunne udsendes som erstatning/afløsning for personel i enten 1 eller 2 BDE.
Hvis du ikke har lyst eller mulighed for at blive sendt ud i udenlandsk tjeneste, så er der ikke plads til dig i felthæren. Så tydeligt og firkantet kan det stilles op. Det udelukker dog ikke, at der ikke er plads og anvendelighed for dig i totalforsvaret.
Da man nedlægger lokalforsvarsenheder fra felthæren og overgiver deres opgaver til hjemmeværnet (HJV) skaber dette et behov for førere og nøglepersoner, der har viden, erfaring og lyst til at løfte denne opgave. Der vil således være mulighed for at tegne kontrakt med HJV, der dog umiddelbart ikke vil kunne give aflønning ved tjeneste, men med rådighedsvederlag og instruktørvederlag delvis kan kompensere for den indsats man yder. Der er endvidere truffet forberedende aftaler om, at tjeneste i HJV i disse enheder vil kunne kvalificere til videreuddannelse (VUT I og VUT II) for personel af reserven.
Alternativ: Civil kompetance
En anden mulighed for anvendelse i forsvaret som personel af reserven kan også være, at man i kraft af sit civile job eller sin civile uddannelse besidder en kapacitet, som forsvaret skal bruge i forbindelse med en mission.
Hvis det er tilfældet kan man midlertidigt ansættes af forsvaret, tillægges en passende grad, svarende til det arbejde man udfører, og så deltage i missionen, i den tid, der er aftalt mellem forsvaret og personen og dennes arbejdsgiver. Hvis man i den forbindelse så har erfaring som personel af reserven, ser jeg det kun som en fordel for både en selv og forsvaret.
Husk: Der er altid brug for dygtige folk
Alle disse scenarier er stadig kun på udkaststadiet, og de er ikke politisk behandlet i folketinget og i de politiske partier. Der har dog været mange positive tilkendegivelser fra politikerne. Scenarierne for anvendelsen af personel af reserven er derfor ingenlunde sikre, men kun mit bud på, hvordan jeg ser anvendelsen af personel af reserven i det nye forslag, sådan som jeg har opfattet det.
Der vil således altid være behov for kvalificeret personel af reserven, der med det sædvanlige engagement og virkelyst vil være med til at løse hærens opgaver, også selv om de ligger uden for rigets grænser. Der vil også være behov for dygtige og engagerede personer med viden, færdigheder og holdninger fra hæren til at uddanne og føre HJV-enheder i deres nye og mere kampprægede opgaver.
Mit råd må derfor være, hold fanen højt, vurder din tid, muligheder og evner i forhold til en udsendelse eller som fører/uddanner i totalforsvaret. Højt kvalificeret personel af reserven vil der altid være brug for.