| |
Panzerhaubitz 2000 var et Ôimponerende bekendtskab´: En kampklar PNHB 2000 vejer 60 tons... |
Besøg ved 405. Panzerartilleribataljon i Munster.
Vi var 3 officerer fra DAR, der mandag morgen d. 28/10 startede vores færd mod Lager Trauen i Tyskland.
Skydelejren ligger ved Munster øvelsesterræn i Lüneburger Heide regionen i delstaten Niedersachsen. Et område der har været vært for mangen en NATO øvelse med dansk deltagelse (e.g. Celestial Fire).
Turen til Munster gik smertefrit og indeholdt de obligatoriske 30 min stau ved Elbtunnelen. Ved vores ankomst i Lager Trauen kl. 14 blev vi budt velkommen af vores vært for de næste 10 dage, oberstløjtnant Ove Horstmann, chef for 405. panserartilleribataljon. Vi blev ligeledes introduceret for den FO som ville tage sig af vores ophold i perioden. Bataljonens Transportofficer, kaptajn Mueller, havde fået tildelt dette ærefulde hverv.
405. Panserartilleribataljon består af fire batterier hvoraf det første er Stabsbatteriet. Hver af 2.-4. BT har hver seks Panzerhaubitz 2000 pjecer. Pr. 1/1-03 udvides dette til otte pjecer. Desuden har hvert batteri to pansrede SKC (PMV M113) og en pansret O-trop tilknyttet. O-troppen ledes af en kaptajn med funktionen Feuerunterstützungoffizier (FUO).
BC befinder sig i kanonstillingen og ikke ved kampbataljonen. Der fører han med hjælp fra sine to halvbatteriførere batteriet. BC har ingen steder i batteriet en decideret NK han kan trække på, hvilket også afviger fra den danske model. Fra d. 1/1-03 vil alle O-troppene i BTN samles i et 5. BT. Dette virkede primært som værende et adminstrativt og økonomisk spørgsmål.
Panzerhaubitz 2000
Stillingsindtagelsen for KNBT er meget lig den der anvendes for MLRS, og som er tilpasset at en evt. modstander har gode artilleriopklaringsmidler.
Den foregår som bevægelse i et manøvrerum hvor der laves hastige stillingsindrykninger, skydes i en-to minutter, hvorefter pjecen forlader stillingen, på vej mod en ny lurestilling.
Besætningen består af fem mand og de forlader i princippet aldrig deres pjece. Denne er ABC sikret og svært pansret. PNHB 2000 er autonom i sit virke med egen grundstilling og opdatering af geografisk placering.
Vi oplevede to skydninger fra kanonstillingen. Og når først sikkerheden var i orden gik det temmelig hurtigt. Pjecen har et virkeområde på 360 grader. Vi så bl.a. en pjece skyde med røret vinkelret på undervognens køreretning. Den kan levere de første fire skud på otte sekunder. Derefter skyder den med en kadance på op til ti skud i minuttet.
Fuldt lastet rummer den 60 skud. Ladningen foregår fuldautomatisk og al mekanik er betjent med elektromotorer og lufttryk. For at mindske brandfaren i pjecen er al hydraulikolie fjernet. Ansætning af granater foregår ved hjælp af lufttryk. Og selv udenfor pjecen er man ikke i tvivl når den første granat er sat an. (KLANK!!). Man kan vælge at skyde med oplagte granater. Til dette er der en udskydelig laderamme bag på pjecen hvor granaterne ilægges og føres ind i ladesystemet.
Da konceptet for PNHB 2000 virke i høj grad er baseret på mobilitet, kræver det en tilsvarende optimeret logistik. Tankkapaciteten er på 1000 liter og det giver pjecen en aktionsradius på 125 km (ud og hjem). Dertil skal lægges at motoren ofte kører i lurestillingen pga. stort opladningsbehov for batterierne. Det er her vi har en Honda-generatorÉ
Vægten af en kampklar PNHB 2000 er 60 tons. Dette gør den til et temmelig tungt pansret køretøj.
Uagtet dens effektive skydemaskine, er den måske ikke så bredt anvendelig i aktuelle internationale indsatsområder som Bosnien og Afghanistan, som en modificeret M109A3 ville være. Dette er alene vurderet ud fra dens størrelse i forhold til fx bjergveje og smalle gader.
Alt i alt var det et imponerende bekendtskab vi stiftede med Panzerhaubitz 2000.
Håndvåbenskydning
405. ´s stabsbatteri var i fuld gang med at uddanne deres personel i gruppens kamp fra stilling normalt ikke en stærk eller særligt øvet disciplin hos artillerister. Det viste sig da også at der var meget at lære for både gruppefører og gefreitere i denne øvelse.
Men absolut et relevant emne at tage op når man som denne bataljon er udpeget som del af en international udrykningsstyrke med 24 timers beredskab.
For os danske officerer betød denne uddannelsesplanlægning at vi fik lejligheden til at afprøve det tyske panserværnsvåben og den nye HK G38 karabin med optisk sigte. Erkendelsen af at al begyndelse er svær, stod dog malet i vores ansigter efter at hver af vores panserværnsskud var sat over målet. Vi fik dog forbedret vores blakkede omdømme som pansernedkæmpere dagen efter, da vi alle havde to sikre træffere og en lige ved og næsten på bevægeligt mål.
Bergen-Belzen, Panzermuseum og Konstanzbahn
Efter nogle indholdsrige dage i skytset, på observatørstaderne og i KSN-området, besluttede vi os for at tage ud og se det museum der ligger ved den gamle Kz-lejr Bergen-Belzen. Det var en stærk oplevelse for alle og absolut noget som minder en om hvilken politik der blev ført overfor officielt uønskede minoriteter i 30´ernes og 40´ernes Tyskland.
Vi havde også et besøg på Pansermuseet i Munster. Hvis man er interesseret i udviklingen af pansrede bælte, hjul og sågar motorcykelkøretøjer op igennem sidste århundrede. Så er det her stedet. Det er absolut en flot samling og den er suppleret med uniformsgenstande og håndvåben fra starten af 1900-tallet og frem.
Vi blev en af de sidste dage introduceret til en feltforhindringsbane som tyskerne kalder for Konstanzbahn. Den er fem km lang og indeholder 20 faste momenter af forskellig sværhedsgrad.
Mange af momenterne involverer højde og vil uden tvivl være en kæmpe mental overvindelsesudfordring for mange, udover den åbenlyse fysiske udfordring der ligger i banen. Der er lagt op til teambuilding og kreativ tankegang, når man som fører skal have sin gruppe igennem denne selvtillidsprøve. Banen bliver som regel gennemført med fuld oppakning. Det er ikke småting man bliver udsat for på vejen igennem. Absolut ikke noget for den utrænede soldat.
Vi havde det meste af tiden fornøjelsen af Kaptajn Muellers selskab og lokalkendskab. Han viste os mange spændende steder, bl.a. det lokale soldaterhjem, som blev besøgt et par gange. Stemningen var hyggelig og muligheden for at smage lokale retter og dertilhørende øl var rig. Et soldaterhjem som er drevet noget anderledes end det vi kender fra KFUM-soldaterhjemmet ved danske kaserner.
Før vi fik set os om var der gået ti dage og det var tid til at forlægge tilbage til Danmark. Vi havde fornøjelsen af at spise afskedsmiddag med Bataljonschefen på et meget flot officershjem, på flybasen i det nærliggende Fabberg den sidste dag.
Om aftenen overværede vi losningen af hele bataljonens panserkøretøjer på togvogne. Med den bredde PNHB 2000 har, rager bælterne 15 cm ud på hver side af vognen. Det stiller høje krav til kørerens evner, hvilket dog ikke voldte nogle problemer. Næste morgen tog vi afsked med Kaptajn Mueller og drog nordpå.
Vores værter havde givet os mulighed for at prøve og undersøge stort set alt hvad vi måtte ønske. Som reserveofficerer har vi følt os privilegerede ved at få muligheden for selv at opleve de forskelle og ligheder der er imellem os og vores tyske naboer når det kommer til planlægning, føring og logistik i en pansret artilleriafdeling.
Når alt kommer til alt er lighederne langt større end forskellene.
Læs hele artiklen (.pdf)
Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1265.htm.