FBT årsberetning: Varde Kaserne

søn. 31. dec. 2000


Fra venstre ses Jens Hennebjerg fra Bygningsafdeling 07 (stående), oberstløjtnant Per Christensen, oberstløjtnant Klaus Ditlev Yttesen, stabschef for Hærens Artilleriskole, arkitekt Thomas Buhl og projektansvarlig arkitekt Steffen Søby fra Stærmose & Isager, byggeleder og arkitekt Birgitte Folkmann (FBT) samt projektleder Trine Christensen (FBT) og seniorsergent Claus Michael Olsen fra Hærens Artilleriskole.

Siden den 1. november 2000 har Varde Kaserne været hjemsted for Hærens Artilleriskole og Dronningens Artilleriregiment.

Værnepligtig sergent Frank Dam Yde fik lejlighed til at stille spørgsmål til det kommende byggeprojekt. Til venstre ses major Erling Andersen.
Dronningens Artilleriregiment er navnet på de to sammenlagte regimenter, Nørre- og Sønderjydske Artilleriregiment.

Byggeleder Birgitte Folkmann (FBT) og projektleder Trine Christensen (FBT) i færd med studere tegninger over det nuværende auditorium.
Forøgelsen af personel og materiel som følge af sammenlægningen betyder, at Forsvarets Bygningstjeneste i de kommende år vil iværksætte nybyggeri og renovering af de eksisterende bygninger for at optimere faciliteterne til materiel og skabe egnede faciliteter til undervisnings- og fritidsbrug.

Auditoriet og klasselokalerne på Varde Kaserne er præget af tidens tand.
På det såkaldte granskningsmøde, der blev afholdt i oktober 2000, blev tegningerne præsenteret for de kommende brugere. På mødet var der mulighed for at komme med forslag til ændringer.

Byggerierne vil være opdelt i tre projekter: I første omgang etableres kontorfaciliteter til Hærens Artilleriskole, dernæst indkvarterings- og undervisningsfaciliteter, og endelig depot-, værksteds- og garageområder til brug for Dronningens Artilleriregiment.
Dronningens Artilleriregiment var repræsenteret ved major Peder Bagge (t.v.) og oberstløjtnant Per Christensen. Oberstløjtnant Per Christensen fratrådte sin stilling som stabschef den 31. december 2000. I forgrunden ses projektleder og akademiingeniør Trine Christensen (FBT).


Engagementet og forventningerne lyser ud af deltagerne på granskningsmødet. Her ses oberstløjtnant Per Christensen, oberstløjtnant Klaus Ditlev Yttesen og arkitekt Steffen Søby.


Her udpeger projektleder Trine Christensen og byggeleder Birgitte Folkmann (begge FBT) de enkelte bygninger og anlæg, som projekterne vedrører. De gule bygninger i baggrunden er cykelskure, som skal nedrives for at skabe plads til det nye auditorium.

Kilde: Forsvarets Bygningstjeneste, FBT.

Baggrund:
tors. 26. okt. 2000: Borgere frygter trafikale problemer
tors. 19. okt. 2000: Nyt regiment får Varde til at vokse
fre. 25. aug. 2000: Første skud mod nyt regiment i Varde
maj 2000: UAV placeres i Varde

Direkte link til denne artikel: www.artilleriet.dk/artikel/1370-Garnison--fbt-aarsberetning-varde-kaserne.htm.